Badminton

Viktor Axelsen - Kanta Tsuneyama

Hvad sker der? Viktor Axelsen (1) møder Kanta Tsuneyama (26) i semifinalen ved Malaysia Open.

Følg kampen på TV 2 SPORT, TV 2 PLAY eller her.

Viktor Axelsens score skrives først.

Axelsen 2-0 Tsuneyama

  • 1. sæt: 21-7
  • 2. sæt: 21-15

Tak for i dag

Vi lukker livebloggen ned efter endnu en stor sejr til Axelsen.

I finalen venter verdens nummer 7, Kodai Naraoka, der slog Kunlavut Vitidsarn i den anden semifinale tidligere i dag. Kampen spilles søndag.

Tak, fordi I læste med :-)

21-15

Axelsen klar til finalen

Axelsen lader en bold gå på baglinjen, og den er ude!

Viktor Axelsen vinder i to sæt. 21-7, 21-15, og han er klar til finalen.

20-15

Axelsen får en ny chance på et smash, og igen ryger den ud.

20-14

Danskeren sender bolden i nettet. Hmmm ...

20-13

Axelsen kan ikke få lukket kampen lige nu. Denne gang brager han bolden ud over sidelinjen med et smash.

20-12

Nyt japansk point. Han får lette point lige nu.

20-11

Axelsen sender bolden ud over sidelinjen.

20-10

Sikke et slag! Axelsen sender bolden kryds fra bagbanen, og Tsuneyama må bare se på, mens bolden ryger i gulvet.

19-10

Nøj, hvor spiller han godt! Rundt på hele banen og et fremragende point til sidst.

18-10

Axelsen sender et baghåndsslag ud over baglinjen.

18-9

Bum! Nyt fornemt slag fra Axelsen lige i gulvet.

17-9

Danskeren er presset helt i bund og må sætte en hånd i gulvet for at nå bolden. MEN: Han kommer tilbage og slutter af med et brag af en smash lige i gulvet.

16-9

Axelsen har et helt frit smash midt på banen, men han brager den i nettet. Den er han ikke tilfreds med.

16-8

Axelsen går igen helt frem til nettet og lukker Tsuneyama ned. Han er uhyggelig lige nu, danskeren.

15-8

Axelsen spiller så tålmodigt. Tsuneyama brager det ene smash efter det andet afsted, men danskeren løfter dem roligt over og tager pointet.

14-8

Tsuneyama forsøger at presse Axelsen, men danskeren stiller sig helt op til nettet og banker bolden i gulvet.

13-8

Axelsen går igen højt på nettet og angriber, og det giver pote.

- Hvor må det være ubehageligt at møde Viktor Axelsen, når han er i det her humør, siger badmintonekspert Jim Laugesen.

12-8

Tsuneyama tager et hurtigt point.

12-7

Axelsen står godt placeret helt oppe ved nettet, hvor han kører bolden rundt på hele japanerens banehalvdel.

Det ender med en japansk fejl.

11-7

Axelsen stiger til vejrs og hugger bolden kryds – og direkte i gulvet. Danskeren storspiller igen.