Storebæltsbroen lyser op
Før, under og efter kampen har Storebæltsbroen været lyst op i de røde og hvide farver.
Hvad sker der? Vi er nået til semifinalerne ved VM, hvor Danmark skal i aktion mod Spanien. Derefter mødes Sverige og Frankrig.
Her i livebloggen opdaterer vi løbende med stort og småt helt op til Danmarks VM-semifinale.
Før, under og efter kampen har Storebæltsbroen været lyst op i de røde og hvide farver.
Resultatet af den forlængede spilletid mellem Tyskland og Egypten blev en 35-34-sejr til Tyskland, der dermed går videre til kampen om femtepladsen, mens Egypten skal spille om at blive nummer syv eller otte.
Her kan du se afslutningen på den forlængede spilletid.
Lige nu spilles der om de sekundære placeringer i Tele2 Arena i Stockholm, hvor Tyskland og Egypten brager sammen i første kamp. Her er den ordinære spilletid netop sluttet 30-30, hvorfor de to nationer skal ud i forlænget spilletid.
Tyskland var ellers foran 17-14 ved pausen og bragte sig yderligere foran i starten af anden halvleg, men egypterne spillede sig stille og roligt tilbage, og til sidst var det faktisk Egyptens Ali Zein, der havde muligheden for at afgøre kampen. Han bragede dog bolden på overliggeren.
Vinderen af kampen skal møde Norge eller Ungarn i kampen om femtepladsen ved VM, mens taberen skal ud i en kamp om 7.-8.-pladsen mod den modsatte taber.
Bliver kampen vist på tv 2!????
Hej Tove
Det kan du tro! TV 2 og TV 2 PLAY viser kampen klokken 18.00, men du kan allerede se optakt fra klokken 17.00. God kamp!
/Nicolai
Sveriges landstræner Glenn Solberg har ført nationen til VM-sølv og EM-guld siden ansættelsen i 2020. Men fordi det går rigtig godt for svenskerne, mener han ikke, at de er på højde med Danmark, Frankrig og Spanien.
- De hold, vi møder, har været der er ti, tyve år. Vi har været der i tre, siger han til Expressen.
På vejen mod de to ovennævnte finaler slog svenskerne Frankrig, som også i fredagens semifinalen er modstanderen.
- Jeg tror ikke, man kan tale om et mentalt overtag. Jeg tror, de er mere revanchelystne end bange for at
Handbollskanalen havde inden VM-kvartfinalerne Sverige som nummer et, Frankrig to og Danmark tre. Nu har håndboldmediet smidt Danmark op som etter, mens Sverige glider ned som treer.
Udover at Danmark spillede en fabelagtig kvartfinale, understreger mediet, at Sverige nu må undvære anfører Jim Gottfridsson, der har brækket hånden.
Katowice > Krakow > Gdansk > Stockholm.
Frankrig er blevet kastet rundt i Polen og Sverige under VM. Nu er de landet i Stockholm, hvor aftenens semifinale mod Sverige skal spilles. Netop Sverige har haft én rejsedag under VM, da de forlod Göteborg efter det indledende gruppespil og mellemrunden.
- Alt det her rejseri hele tiden ... det er så dårligt og noget rod, siger franske Nedim Remili til en række medier, heriblandt TV 2 SPORT.
- Jeg bryder mig ikke om det. Det her er tredje gang, vi flytter under mesterskabet. Det er ingen undskyldning, men det er lidt for meget, siger Dika Mem.
Danmark har efterhånden mødt Spanien mange gange. Senest tilbage i oktober i en testkamp, hvor Nikolaj Jacobsens mandskab vandt med 39-31, og det opgør kan landstræneren taktisk bruge til meget forud for fredagens semifinale.
- Den synes jeg faktisk, er rigtigt brugbar, for Spanien prøvede også flere forskellige ting af der. Jeg tror, det bliver noget af det samme, så vi kan selvfølgelig kigge på, hvilke ting vi lykkedes med der.
- De vil helt sikkert også kigge på de ting og forsøge at dæmme op for det, så der kommer helt sikkert et taktisk spil, så man er nødt til at have andre muligheder end variant A.
Den danske offensiv har sprudlet under slutrunden, hvor specielt den danske A-kæde med Gidsel, Pytlick og Mikkel Hansen virkelig har været effektiv. Det faktum glæder Nikolaj Jacobsen sig over, og han blåstempler det danske spil indtil videre.
- Vi har fået Simon Pytlick med, og det gør, at vi har fået en anden dygtig mand-mand-spiller med. Vi har flyttet lidt rundt på Mikkel og får ham i nogle andre situationer end kun lige på venstre back, og det gør, at han får nogle andre skudchancer.
- Jeg synes, at vi står godt rustet. Jeg synes jo indtil nu, i de første syv kampe, at vi grundlæggende har spillet noget fremragende håndbold.
Robert Schulze og Tobias Tönnies dømmer Spanien-Danmark. De har hidtil dømt fire kampe ved VM, heriblandt Danmarks 36-21-sejr over Bahrain.
Den anden semifinale dømmes af tjekkiske Vaclav Horacek og Jiri Novotny.
Handbollskanalen havde inden VM-kvartfinalerne Sverige som nummer et, Frankrig to og Danmark tre. Nu har håndboldmediet smidt Danmark op som etter, mens Sverige glider ned som treer.
Ud over at Danmark spillede en fabelagtig kvartfinale, understreger mediet, at Sverige nu må undvære anfører Jim Gottfridsson, der har brækket hånden.
Frankrig er vært for OL i 2024, og derfor er landets håndboldlandshold garanteret en plads. Hvis Frankrig derfor vinder aftenens semifinale mod Sverige, vil vinderen af den anden semifinale mellem Danmark og Spanien være sikret direkte kvalifikation til OL.
Verdensmesteren får nemlig direkte adgang, men bliver det Frankrig, går pladsen videre til den tabende finalist.
Det danske landshold havde rejsedag torsdag, hvorfor det ikke var muligt at have en formiddagstræning forud for en kamp som vanligt. Derfor er Nikolaj Jacobsen også en smule mere begrænset i sin forberedelse.
Hvordan forbereder I jer konkret, når I ikke kan træne?
- Jamen så er video vores eneste mulighed. Lige nu handler det også om at have friske ben og få et friskt hoved. Skulle vi have været ude at træne, skulle det have været om aftenen, og det tror jeg vil være et mere forstyrrende element for os.
Bruger man så mere video?
- Nej, vi holder samme antal møder, som vi plejer, og vi forbereder os, som vi plejer. Det er den store luksus ved at have rigtig dygtige spillere, som er gode til at omstille sig. På den måde gør vi ikke noget anderledes.
Han så ud til at varme op som normalt sammen med resten af sine holdkammerater, og han viste umiddelbart ingen tegn på smerte. Alligevel er Nikola Karabatic tvivlsom til VM-semifinalen, da han kæmper med en fodskade.
Det skriver den franske landstræner Guillaume Gille.
- Vi vil fortsætte med at teste ham af. Vi skal passe på ham og restituere. Vi venter indtil sidste øjeblik med at beslutte os, siger træner Guillaume Gille ifølge Handnews.fr.
Frankrig er yderligere ramt på netop den position, da også Thibaud Briet kæmper med en skade.
I fredagens semifinale står Nikolaj Jacobsen over for den spanske landstræner, Jordi Ribera, der ikke er bange for at justere på tingene undervejs.
Derfor er den danske landstræner forberedt på selv at ændre gameplanen.
- Det er klart, at vi skal have plan B og C med, fordi man godt ved, at Jordi Ribera kommer til at udfordre en, hvis han ikke kan finde løsningerne med de første planer, han har lagt. Det samme vil vi jo gøre. Så det er to aktive trænere, der kommer til at stå over for hinanden, siger Jacobsen til TV 2 SPORT.
Vi er nået til semifinalerne ved VM, hvor Danmark skal i aktion mod Spanien. Derefter mødes Sverige og Frankrig.
Her i livebloggen opdaterer vi løbende med stort og småt helt op til Danmarks VM-semifinale.
Stil spørgsmål