AaB
- 40Mantl
- 20Jørgensen
- 4Kramer
- 26Thelander
- 5Granli
- 8Fossum
- 14Højholt
- 18Prip
- 10Andersen
- 7Sousa
- 17Helenius
Det var et AaB–hold i krise, der tog imod Viborg i Sydbank Pokalens kvartfinale, men hjemmeholdet endte med at tage en 2–0–sejr.
Efter en kedelig og chancefattig første halvleg kom AaB ud som et andet hold efter pausen.
Hjemmeholdets Louka Prip scorede to gange indenfor fire minutter – fra stort set samme position. Hvor det første mål gik gennem benene på Viborgs målmand Mikkel Andersen, så var det andet mål flot sat ind.
Selvom gæsterne fra Viborg prøvede at komme tilbage, og også skabte en stor chance i overtiden, så fik de ikke scoret, og det endte dermed med en 2–0–sejr til AaB, der har et godt udgangspunkt inden returkampen om en måneds tid.
Kampen mellem AaB og Viborg er slut. Det endte med en 2–0–sejr til hjemmeholdet efter to scoringer fra Louka Prip.
Viborgs højreback Anton Gaaei finder angriber Paulinho foran mål med en flad tværaflevering, men afslutningen går over mål. Rigtig stor chance til sidst til udeholdet!
Dommer Morten Krogh har lagt fire minutter til anden halvleg.
Det er Viborg, der presser på for en reducering, men de mangler kvalitet i de sidste aktioner.
Gæsterne får et frispark, som de vil sende ind i feltet.
Bolden cleares af et par omgange, men Viborg er stadig på bolden.
AaB har skiftet angriber Nicklas Helenius ud. Han erstattes af angriber Marco Ramkilde.
Der er 5.208 tilskuere på Aalborg Portland Park denne torsdag aften.
AaB's unge angriber Oliver Ross tager bolden flot med gennem midten af banen.
Han driver den ned mod Viborg–feltet, hvorfra han trykker af et godt stykke udefra. Forsøget bliver ikke for alvor farligt, men ellers en fin aktion fra unge Ross.
Viborg FF har foretaget en udskiftning.
Ud går én af gæsternes bedre spillere: Angriber Ibrahim Said.
Ind kommer den brasilianske angriber Renato Junior.
En lang Viborg–bold kommer helt ned til AaB–feltet, hvor målmand Nico Mantl går ud for at samle bolden op, men den går i stedet gennem benene på ham.
Heldigvis for den tyske keeper er hans venstreback Daniel Granli på plads og clearer bolden.
Viborgs Jakob Bonde Jensen laver en flot chipbold mod det bagerste af AaB–feltet.
Det ender med et hjørnespark, som der dog ikke kommer noget ud af.
Viborg FF har også lavet en doobeltudskiftning.
Ud går angriber Alassana Jatta og venstreback Daniel Anyembe.
Ind kommer angriber Paulinho og forsvarsspiller Oliver Bundgaard.
AaB har foretaget en dobbeltudskiftning.
Ud går offensivspiller Lucas Andersen og kantspiller Allan Sousa.
De erstattes af unge Oliver Ross og af Pedro Ferreira.
Viborgs angriber Alassana Jatta kommer igennem mod AaB's målmand Nico Mantl, men keeperen redder på flot vis!
Viborg får et hjørnespark, der dog ikke bliver farligt.
Kort efter redder Nico Mantl endnu et forsøg. Denne gang fra Viborgs Sofus Berger Brix.
AaB's målmand Nico Mantl leverer en god redning på et forsøg fra Viborgs midtbanespiller Clint Leemans, der trykker af en meter udenfor feltet.
Afslutninger er hård, men mangler det sidste for at sidde yderligt nok.
Udeholdet fra Viborg har fået greb om kampen igen efter et rigtig dårligt første kvarter af anden halvleg.
Gæsterne har bolden nu, mens AaB får lidt luft.
Viborgs højreback Anton Gaaei tager bolden med fra højre, inden han banker mod mål.
Afslutning går tæt forbi den ene opstander. AaB's målmand Nico Mantl havde ikke taget den, hvis den havde været indenfor rammen.
Viborg FF har foretaget en dobbeltudskiftning.
Ud går offensivspiller Nils Mortimer og midtbanespiller Magnus Westergaard.
Ind kommer Sofus Berger Brix og Jakob Bonde Jensen.
Det er svært at sige, hvad AaB–træner Erik Hamrén har gjort eller sagt i pausen, men det er i hvert fald et forvandlet hjemmehold efter pausen!
Værterne fortsætter efter anden scoring også.
AaB har scoret igen! Og endnu engang er det Louka Prip, der scorer!
Et flot angreb fra hjemmeholdet ender hos Iver Fossum, som tager et par berøringer, inden han triller bolden til venstre til Prip, og han svigter ikke med endnu en flad afslutning.
Denne gang kunne Viborgs målmand Mikkel Andersen ikke gøre meget.