Sønderjyske
- 1Flø
- 16Thorsen
- 12Soulas
- 5Hende
- 21Barkarson
- 7Emini
- 90Albæk
- 30Björklund
- 17Gallegos
- 18Oskarsson
- 20Christiansen
1. divisionsholdet SønderjyskE møder superligaholdet Silkeborg i pokalkvartfinalen. Dette er det første opgør af to. Returkampen spilles i april.
Med Silkeborgs 2–0–sejr i Haderslev takker vi af for nu. Tak, fordi I fulgte med!
Scoringer fra Søren Tengstedt og Tonni Adamsen har givet Silkeborg et fremragende udgangspunkt forud for returopgøret mod Sønderjyske i Sydbank Pokalens kvartfinaler.
Silkeborg vinder med 2–0 på Sydbank Park efter en solid indsats, der ikke efterlod Sønderjyske mange chancer.
Gæsterne var ovenpå i det meste af kampen, og særligt i starten af anden halvleg havde Nicolai Flø travlt i værternes mål.
Dermed skal Sønderjyske finde det helt store comeback frem, hvis de den 6. april skal videre til semifinalen.
Kampen mellem Sønderjyske og Silkeborg endte 0-2
Anden halvlegs stilfærdige natur afspejles i blot to minutters tillægstid.
En aflevering ryger ud til et Silkeborg–indkast.
Offside mod Peter Christiansen. Det var formentlig det.
Lasse Vigen trasker ud. Robin Østrøm får de sidste minutter.
Silkeborg forsøger at køre tiden ud ved at holde på bolden.
Nu taber de dog kuglen. Alexander Busch og derefter Tobias Salquist må afvise indlæg.
Det fører ikke til noget.
Silkeborg løber op i den anden ende. Lukas Engel løfter et indlæg højt over mål.
Midtjyderne styrer stille og roligt mod et fremragende udgangspunkt.
Også Silkeborg skifter.
Anders Dahl afløser Søren Tengstedt.
Orri Oskarsson pilles ud.
Søren Andreasen afløser ham.
Emil Frederiksen sender Orri Oskarsson afsted i dybden, og stortalentet lykkedes med at komme ned til baglinjen.
Inde foran finder han Peter Christiansen, men han blokeres af Tobias Salquist.
Silkeborg kører omgående kontra. Alexander Lind spiller Mads Kaalund, hvorefter sidstnævnte søger Søren Tengstedt på tværs.
Nicolai Flø får nærmest tacklet bolden for næsen af Tengstedt.
Andreas Oggesen smider bolden væk, og så kommer Sønderjyske afsted.
Marcus Kristensen og Emil Frederiksen samarbejder, og de spiller Peter Christiansen helt alene med Nicolai Larsen.
Christiansen forsøger sig med et chip, men han løfter læderet over rammen.
En kæmpe chance.
Silkeborg virker fint tilfredse med kampens stilling.
De vil ikke spille offensivt, og Sønderjyske kan ikke. Derfor er kampen noget fattig på begivenheder lige nu.
Der er returkamp i Silkeborg den 6. april.
Banen var ikke god i kampens begyndelse, og den er naturligvis ikke blevet bedre siden da. Den er trådt godt op.
Lukas Bjørklund og Mads Albæk går ud for Sønderjyske.
Rasmus Vinderslev og Marcus Kristensen kommer ind.
Andreas Oggesen og Alexander Lind skal ind for Silkeborg.
Stefán Teitur Thordarson og Tonni Adamsen forlader banen.
Silkeborg er faldet lidt længere tilbage på banen. Det giver Sønderjyske mulighed for at hvile lidt på bolden.
Det har værterne også brug for. Selvom de jo er bagud.
Hjørnespark til Sønderjyske.
Det sejler fuldstændig for Sønderjyske.
De taber bold efter bold, og Nicolai Flø har ualmindeligt travlt. Her må han smide sig ned til højre for at redde Tonni Adamsens afslutning fra 17 meter.
Silkeborg er altdominerende i disse minutter.
Tonni Adamsen lægger bolden af til Lasse Vigen, som har oceaner af plads til at løbe frem på kanten af feltet.
Midtbanemanden forsøger at finde det lange hjørne, men Nicolai Flø parerer.
På det efterfølgende hjørnespark må Flø atter redde. Denne gang på et hovedstød fra Tobias Salquist.
Det næste hjørnespark ender i et nyt hovedstød fra Salquist. Det dumper ned på bagerste stolpe og heades væk.
Den lange, lange sekvens slutter omsider – med et langskud forbi mål fra Stefán Teitur Thordarson.
Rasmus Wikström kommer ind for Sønderjyske. Det samme gør Emil Frederiksen.
Jose Gallegos og Marc Dal Hende får fyraften.
Nicolai Flø redder afslutningen!
Silkeborg skilte fuldstændig Sønderjyske ad. Efter en hurtig omstilling kunne Lukas Engel spille Mads Kaalund helt fri med en aflevering skråt tilbage i feltet.
Flø kom stærkt ud og fik reddet.