Håndbold

EHF Euro Cup: Tyskland - Danmark

Tak for at følge med

Vi lukker så småt ned. 

Det blev endnu en flot sejr til Danmark. 

Tak for at følge med. God søndag derude :-)

// Anes, TV 2 SPORT

SLUT

21-28

Sikken redning af Wolff. 

Den tyske målvogter smækker benet godt i vejret og redder Lassens afslutning. 

Knorr scorer i den anden ende, og det bliver kampens sidste aktion. 

Danmark vinder igen uden problemer mod Tyskland. Flot og koncentreret præstation af det danske mandskab, hvor mange nye ansigter får chancen. Det lover godt!

59'

20-28

Juri Knorr passerer Simon Gade igen. 

Den kommer Gade nok ikke til at være tilfreds med. 

59'

19-28

Jacob Lassen vil gerne lige have et par scoringer med i tasken mod kampens afslutning.

58'

19-27

En Juri Knorr-special - det stående skud. 

Det er hans syvende scoring på 11 forsøg. 

57'

18-27

En Gade-redning bliver til en Kirkeløkke-scoring fra fløjen. 

Så lykkedes det Kirkeløkke at score derude fra. 

Kirkeløkke trækker aflsutningen flot op i modsatte krog.

56'

18-26

Jacob Lassen sætter sig igennem og scorer på Andreas Wolff. 

Det her ender igen med at blive en magtdemonstration af Danmark, der virkelig viser, hvorfor de betragtes som verdens bedste landshold.

55'

18-25

Kai Häfner kommer igennem på ydersiden af Magnus Landin og scorer uden besvær på Simon Gade i det danske mål. 

54'

17-25

Mensing sætter Bergholt op, der denne gang scorer fra stregen. 

I samme ombæring er der fyraften til Mathias Gidsel, der ikke kommer i aktion igen i dagens opgør.

54'

17-24

Paul Drux med et fint gennembrud, der fører til en scoring. 

53'

16-24

Kirkeløkke scorer.

53'

16-23

Simon Gade med en flot redning! 

Aalborg-keeperen, der også er på vej til tysk håndbold, viser sig fint frem. 

52'

16-23

Rune Dahmke disker op med tyskernes sjette scoring i anden halvleg. 

I den anden ende er det bestemt ikke Andreas Wolffs første redning i opgøret. 

Den tyske keeper nupper et forsøg fra Jacob Lassen.

51'

15-23

Magnus Landin får en halv mulighed, men der skulle Aaron Mensing selv have taget gennembruddet. 

Vinklen bliver spids for Landin, der skal finde et mirakel frem, hvis han skal score. 

I den anden ende går Simon Gade hevet sin første redning fra i opgøret.

49'

15-23

Simon Gade gør klar til at komme på banen for at erstatte Emil Nielsen, der har spillet en stor landskamp igen. 

49'

15-23

Alfred Gislason tager en tysk timeout. 

Efter en flot tysk indledning på anden halvleg, har det set meget, meget skidt ud på det seneste. 

I den danske timeout får Magnus Landin lige et opmuntrende klap på hovedet af landstræneren. 

48'

15-23

Tyskland sløser helt vildt lige nu. 

Mathias Gidsel plukker igen bolden fra tyskerne, der forsøger sig med syv mod seks. 

Gidsel scorer uden besvær i tomt mål igen. 

47'

15-22

Av min arm, en arm Mensing er udstyret med. 

Mensing smadrer bold ind bag Wolff, der ikke har en jordisk chance for at gøre noget ved den.

47'

15-21

Smil på Jacob Lassens læber. 

Hamborg-spilleren disker op med årvagent forsvarsspil, men han ryger lige på måsen ud i en bande.