Davis Cup: Rune vs. Monteiro

Hvad skete der? Holger Rune tabte sin Davis Cup-kamp til brasilianske Monteiro.

Danskerens point står altid først i livebloggen, og serveren er markeret med (*).

Rune 1-2 Monteiro

  • 1. sæt: 7-6
  • 2. sæt: 6-7
  • 3. sæt: 2-6

Ekspert: - Meget skuffende

Her kommer analysen fra Tine Scheuer-Larsen:

- Det er et meget skuffende og superærgerligt nederlag, hvor det blev kostbart, at Rune ikke vandt kampen i to sæt, hvor han smed flere føringer væk.

- Tredje sæt blev desværre noget af en nedtur med Holger Rune for halv kraft på grund af smerterne i låret og formentlig også i ryggen, for det var tydeligt at se, at Rune slet ikke kunne serve for fuld kraft.

- Øv for et trist nederlag og meget ærgerlig start for Danmark i Davis Cup-kampen, hvor det med Holger Runes nederlag bliver svært at vinde samlet mod Brasilien.

Danmark bagud

Nederlaget betyder også, at Danmark er bagud 1-0 samlet i bedst af fem-serien.

Det ser svært ud nu, for Runes kampe var nøglen til samlet sejr.

*0-15

Rune råber ud mod publikum. Han er rasende – formentlig rettet mod sin lejr.

15-40*

Rune spiller et fremragende point her, men han misser en KÆMPE mulighed ved nettet.

15-30*

Rune forsøger med en stopbold. Det er han nødt til, for han kan ikke bevæge sig. Den går i nettet.

15-15*

Rune går all in på returen. Det er virkelig svære slag, der skal lykkes, for han er ikke i position til det.

*15-40

Rune kan ikke rigtig løbe. Han er virkelig i problemer nu.

*15-15

Holger Rune står meget stille. Forhånden går i nettet.

0-40*

Det kunne godt lugte af et rent parti. Holger bevæger sig ikke frit.