Motorsport

Magnussen erkender: Vi er rigtig langt bagud

Den danske racerkører har lidt svært ved at forstå, at hans McLaren-hold halser så meget efter i Formel 1. Det er ikke overraskende, men det er alligevel næsten ikke til at fatte.

Sådan lyder det fra McLaren-kører Kevin Magnussen om sit holds store problemer med at få sine Formel 1-biler til at fungere optimalt. Danskeren måtte selv opgive at stille til start i søndagens Formel 1-grandprix, mens holdkammerat Jenson Button sluttede sidst i feltet.

 - Det er selvfølgelig ærgerligt, at det her store team er så langt bagud, og på en eller anden måde er det utroligt. Alle havde regnet med at være bagud, men vi er rigtig langt bagud, konstaterer Kevin Magnussen.

McLaren, der er et af de mest vindende hold i Formel 1-historien, har i sine nye biler skiftet motorleverandør til Honda fra Mercedes

 - Det er et helt nyt koncept på aerodynamikken og designet og en helt ny motor, som kommer et år senere ind i Formel 1 end alle andre.

 - Så kan man ikke forvente, at det hele bare fungerer. Det er skuffende, men man må også bare tage det oppefra og ned og så gøre alt for at få det vendt om. Det er jeg sikker på, at alle gutterne i teamet vil gøre alt for, lyder det fra Kevin Magnussen.

 Han prøver at fokusere på det positive efter den personlige skuffelse

 - Jenson (Button, red.) gennemførte, og det er en lille sejr for teamet. Der vil være en masse data om bilen at gå igennem fra ham, siger Kevin Magnussen.

VM-stillingen Formel 1

  1. Lewis Hamilton, Mercedes 68 point
  2. Sebastian Vettel, Ferrari 55 point
  3. Nico Rosberg, Mercedes 51 point
  4. Felipe Massa, Williams 30 point
  5. Kimi Räikkönen, Ferrari 24 point
  6. Valtteri Bottas, Williams 18 point
  7. Felipe Nasr, Sauber 14 point
  8. Daniel Ricciardo, Red Bull 11 point
  9. Romain Grosjean, Lotus 6 point
  10. Nico Hülkenberg, Force India 6 point
  11. Max Verstappen, Torro Rosso 6 point
  12. Carlos Sainz Jr., Torro Rosso 6 point
  13. Marcus Ericsson, Sauber 5 point
  14. Daniil Kvyat, Red Bull Racing 2 point
  15. Sergio Perez, Force India 1 point
  16. Jenson Button, McLaren 0 point
  17. Fernando Alonso, McLaren 0 point
  18. Roberto Merhi, Marussia 0 point
  19. Will Stevens, Marussia 0 point
  • Konstruktørernes mesterskab:
  1. Mercedes 119 point
  2. Ferrari 79 point
  3. Williams 48 point
  4. Sauber 19 point
  5. Red Bull 13 point
  6. Torro Rosso 12 point
  7. Force India 7 point
  8. Lotus 6 point
  9. McLaren 0 point
  10. Marussia 0 point

Formel 1-kalenderen for 2015

  • 15. marts: Melbourne
  • 29. marts: Malaysia
  • 12. april: Kina
  • 19. april: Bahrain
  • 10. maj: Spanien
  • 24. maj: Monaco
  • 7. juni: Canada
  • 21. juni: Østrig
  • 5. juli: Storbritannien
  • 19. juli: Tyskland (AFLYST)
  • 26. juli: Ungarn
  • 23. august: Belgien
  • 6. september: Italien
  • 20. september: Singapore
  • 27. september: Japan
  • 11. oktober: Rusland
  • 25. oktober: USA
  • 1. november: Mexico
  • 15. november: Brasilien
  • 29. november: Abu Dhabi
  • Kilde: Formula1.com