Amerikansk racerkører og hans familie overlever flyulykke

16x9
Vraget af det fly, NASCAR-legenden Dale Earnhardt Jr. forulykke i 15 august, Elizabethon, Tenessee. Foto: Charles Mostoller / Ritzau Scanpix

Privatfly med Dale Earnhardt Jr. og hans familie om bord brød i brand efter landing i lufthavn i Tennessee.

Den amerikanske racerkører og Nascar-legende Dale Earnhardt Jr., hans hustru og parrets etårige datter har overlevet en flyulykke torsdag i delstaten Tennessee.

Det skriver NBC News. Privatflyets to piloter slap også fra ulykken med livet i behold.

- Alle er i gode hænder og er blevet bragt til hospitalet for yderligere undersøgelse, skriver Kelley Earnhardt Miller, der er søster til racerkøreren, i et tweet.

Chefen for det lokale brandvæsen bekræfter ifølge NBC News, at alle på flyet overlevede.

Gled af landingsabanen

Dale Earnhardt Jr. var sammen med sin hustru, Amy Reimann, og datteren Isla om bord på et fly af typen Cessna Citation, som efter at være landet i Elizabethton Municipal Airport i Tennessee klokken 15.40 lokal tid gled ud i et græsareal for enden af landingsbanen og brød i brand.

På optagelser fra lufthavnen ses tyk sort røg stige op fra det forulykkede fly, der er delvist omspændt af flammer.

To brandfolk går forbi vraget af det fly, Dale Earnhardt Jr. og han familie forulykkede i. Efter flyet nødlandede, brød det i brand.
To brandfolk går forbi vraget af det fly, Dale Earnhardt Jr. og han familie forulykkede i. Efter flyet nødlandede, brød det i brand. Foto: Charles Mostoller / Ritzau Scanpix

Den amerikanske luftfartsmyndighed Federal Aviation Administration (FAA) efterforsker hændelsen sammen med det nationale transportsikkerhedsråd (NTSB).

Lufthavnen servicerer byen Bristol, der er hjemsted for Bristol Motor Speedway, hvor der lørdag skal afvikles racerløb.

Trak sig tilbage efter 26 Nascar-titler

Dale Earnhardt Jr. skal efter planen kommentere løbet for NBC Sports.

I 2017 trak han sig tilbage som Nascar-kører på fuld tid efter at have vundet 26 løb i sin karriere.

Dale Earnhardt Jr. er tredje generation af en USA's mest berømte motorsportsfamilier.

Både hans far og farfar er optaget i Hall of Fame.

Hans far, Dale Earnhardt Sr., vandt 76 løb og deler rekorden for flest mesterskaber med syv. I 2001 blev han dræbt i en ulykke på sidste omgang af Dayton 500-løbet i Florida.