- Det er en oplevelse, jeg sent vil glemme, siger Magnussen
Kevin Magnussen fik ikke det Le Mans-resultat, han håbede på, men han fik en oplevelse med sin far, Jan Magnussen, som han aldrig vil glemme.
- Hvis jeg skal være rigtig glad, så skal vi jo vinde.
Sådan sagde Kevin Magnussen inden årets 24 timers Le Mans. Men som bekendt gik det ikke helt som håbet.
High Class Racing #49-bilen, som han delte med sin far Jan Magnussen og vennen Anders Fjordbach, endte som nummer 17 i deres klasse. Derfor kunne man fristes til at spørge, om han så slet ikke er glad nu?
For resultatet? Nej.
For oplevelsen som helhed? Ja.
- Lige nu er jeg skuffet over resultatet selvfølgelig, men det har været en fantastisk rejse. Det er gået vildt stærkt, og det er ikke særligt mange måneder siden, det blev konkret, at vi kunne gøre det på den her måde.
- Vi vil komme til at snakke om det her altid, og det er en oplevelse, jeg sent vil glemme, siger Kevin Magnussen til TV 2 SPORT i flyet på vej hjem fra Le Mans.
Store problemer
Oplevelsen rent resultatmæssigt blev som nævnt ikke nogen succeshistorie.
Det skyldtes blandt andet de store problemer, der forfulgte danskerbilen både op til og gennem løbet.
Hele vejen igennem havde teamet nemlig generelle problemer med farten på bilen, og søndag morgen blev ondt værre, da Jan Magnussen kørte af banen to gange – blandt andet med et eksploderet baghjul.
Det medførte en længere tur i pitten, og så var den ellers fine placering efter løbets første timer udskiftet med en placering godt nede i rækkerne. Teamet fortsatte ihærdigt, men løbet var kørt.
En følelsesladet oplevelse
Men på trods af det dårlige resultat, har Kevin ikke været lige så indebrændt, som han normalt ville være efter et problematisk løb.
Det skyldes i høj grad den samlede far-søn-oplevelse, løbet har givet dem.
- Det er svært helt at forklare hvorfor. Min far og jeg lever og ånder for motorsport, og motorsport betyder så meget i vores liv hver for sig. Derfor har det bare været følelsesladet at være teamkammerater.
- For selvom det er gået ad helvedes til, rykkede det noget i os begge to. Det har været specielt. Motorsport er bare noget, der går lige i hjertet på os, og det må man sige, det også har gjort denne gang, siger Kevin Magnussen.
De to racerkørere er altså kommet tættere på hinanden, og den lille afstand, der har været mellem dem professionelt, er nu blevet fjernet.
- Man kender sin far og sin søn ud og ind. Og rent professionelt har vi selvfølgelig altid haft noget til fælles, men der har alligevel været en afstand, selvom vi har været aktive i motorsport på samme tid i alle de år.
- Så at få lov til at opleve min far på en ny måde som teamkammerat og se, hvordan han rent faktisk er som racerkører, har været vildt stort. Jeg har altid set op til min far som racerkører. Han har været min inspiration, og det er der, min passion fra motorsport kommer fra, siger Magnussen.
”Han er mere bekymret end mig”
Når man arbejder så tæt sammen, som de to gange Magnussen har gjort op til og under Le Mans, bliver man opmærksom på, at de på trods af familiebåndet er forskellige i måden at køre ræs på.
Kevin er stadig mere fri i sin måde at køre på, mens Jan i højere grad er opmærksom på hvilke farer, der ligger og lurer på banen.
- Min far er meget mere erfaren, end jeg er. Så han vurderer risiko på nogle andre måder og ser på nogle andre ting, fordi han har den rutine, han har. Der kører jeg måske lidt mere på instinktet.
- Jeg er nok også lidt mindre bekymret, hvilket nok har noget at gøre med min alder. Han ved, hvad der er at være bekymret for, hvor jeg måske ikke ser det komme. For eksempel kan jeg godt mærke på ham, når det regner, at han rigtig gerne vil fortælle, hvor det kan være glat, og hvor man skal passe på.
- Den del bekymrer jeg mig ikke så meget om. Men det bunder måske også i, at jeg er hans søn, og at han skal til at sende mig ud i en hurtig racerbil i regnvejr i mit første Le Mans. Der kunne jeg godt mærke, han var lidt trykket.
Tager ved lære, men må også sige fra
Selvom Kevin trækker på smilebåndet over den store forsigtighed, har han gjort meget ud af at lytte til sin fars råd hele vejen igen.
Kevin er nemlig udmærket klar over, at det er hans far, der med sine 23 Le Mans-optrædener er den mest erfarne.
- For det meste har jeg bare lyttet meget. Jeg ville gerne høre, hvad han havde at sige. Det har været min tilgang, siger han.
Alligevel har der dog, udover bekymringen omkring det våde underlag, været gange, hvor junior har været nødt til at sætte foden ned over for senior:
- Det har primært været, hvis hans alder har vist sig et sted. For eksempel i kørerskiftene. Der var han lidt stiv i kroppen, og han ville gerne have, at rattet skulle tages ud, når vi skulle skifte. Og det tager jo tid, så der måtte vi lige have en snak, griner Kevin.
Gav han sig?
- Han gav sig heldigvis til sidst. Men det krævede lidt kamp, for han er jo en stædig hund. Men det gik.
Personligt gik det altså godt, selvom resultatet kunne have været bedre.
Det åbner selvfølgelig op for spørgsmålet om, hvorvidt far-søn-makkerskabet i Le Mans er noget, de igen skal forsøge sig i fremtiden.
- Lige nu er vi selvfølgelig skuffede, og det føles lidt som en once in a lifetime-ting. Men det er ikke sikkert, det er det, slutter Magnussen.