21-årig dansker er tredobbelt europamester – men mangler stadig én ting

- Min helt store drøm er at vinde VM, og det har det været, så længe jeg kan huske

Sådan lyder Sara Andersens svar prompte, når man spørger hende, hvad hun kæmper for at opnå. Sidste år blev hun for anden gang nummer fem ved WMX, som kvindernes VM kaldes.

Derudover er det blandt andet blevet til tre europamesterskaber og seks danmarksmesterskaberne for den 21-årige crosskører. Men det er ikke de resultater, hun samler på.

- Alt, jeg laver, og alle løb, jeg kører ved siden af, er alt sammen bare for at forberede mig bedst muligt til VM, siger hun

- Jeg var den første, der vandt EM nogensinde af kvinderne, fordi det ikke fandtes før, så det har aldrig rigtig nået at være en drøm. Det har altid bare været verdensmesterskabet, der har trukket i mig.

Opbakning fra landstræneren

Skulle Sara Andersen en dag kæmpe sig op på det øverste trin af VM-skamlen, vil hun kunne bryste sig af at være den første danske verdensmester i motorcross nogensinde. En titel, som landstræner Emil Larsen bestemt ikke ser som uden for rækkevidde

- Sara er en virkelig dygtig kører, og hun er meget arbejdsom. Hun har allerede vist farten til at køre med i toppen, så hun er helt sikkert en af dem, som kan blive verdensmester, siger han

- Det skal være i år. Helt sikkert. Det skal det, når man ser på det arbejde, hun har lagt i det plus den sæson og de ting, siger han

Den første VM-afdeling starter 25. marts. Sara Andersen ofrer alt for en tur i VM-himlen, når sidste afdeling er slut i starten af september.

- Jeg har rigtig mange pokaler derhjemme, men hvis jeg kunne bytte dem alle sammen ud med en VM-titel, så ville jeg helt klart gøre det, siger hun

Talentfuld i en ung alder

Allerede som treårig satte Sara Andersen sig for første gang på en crosser. I starten var det drengene, hun skulle give baghjul. For eksempel vandt hun i sit allerførste år på crosseren fynsmesterskaberne, hvor modstanderne var drenge. Hun var altså hurtigt en af landets bedste i en ung alder.

- Jeg har da fået fortalt, at jeg var rimelig god fra start. Da jeg var omkring otte år, kørte jeg også om at vinde Danmarksmesterskabet mod drengene og blev toer. Så jeg har fra en ung alder været rimelig talentfuld, siger hun

Derfra fortsatte udviklingen, og som 15-årig måtte Sara Andersen for første gang deltage ved EM og VM. Ved verdensmesterskabet blev det til en 30.-plads, men ved EM vandt hun guld, og det tændte et lys i fynboens håb om at stå øverst på skamlen ved VM en dag.

- Jeg kan huske til det første EM, hvor min storebror og far sagde, at hvis jeg kan køre fra hende her danskeren, der hedder Julie Dalgaard, så ville jeg vinde EM. Der tænkte jeg: ”Ja, det tror jeg ikke” - og så vandt jeg EM.

- Der var det allerede min drøm at vinde VM og det, jeg kæmpede for, men der gik det ligesom op for mig, at det kan måske godt lade sig gøre.

Hæmmet af skade

To uger inden første afdeling af VM sidste år skete det, der ikke måtte ske for Sara Andersen. Hun blev ramt af en meniskskade, som gjorde det svært for hende at konkurrere.

- Det var konstant smerte, jeg kørte med til de første to afdelinger, siger hun

- Jeg kunne ikke rigtigt skifte gear, og jeg kunne ikke rigtigt stå op, medmindre der var et hop inden, der ligesom lettede mig. Så det hæmmede mig enormt meget.

På trods af skaden, der holdt Sara Andersen tilbage i de første fire af fem VM-afdelinger, nåede hun en femteplads, og i den sidste afdeling kørte hun endda en tredjeplads hjem.

Nu er hun tilbage på fuld kraft og har blod på tanden.

Men det er ikke kun et mere raskt knæ, der giver Sara Andersen forhåbninger. Banerne til VM er nemlig helt anderledes fra andre løb, og her håber hun, at de syv verdensmesterskaber, hun har i bagagen, kan hjælpe hende.

- Jeg kørte også hurtigt, da jeg startede med at køre VM, men jeg har fået meget erfaring gennem årene på den her slags baner, som der er til VM. Jeg har prøvet mange af banerne før, og jeg kan godt mærke, at de andre år har jeg manglet den erfaring lidt, siger hun

Ingen sejr uden ofre

Hvis man skal være den bedste, skal man også lægge meget tid i det, og det har Sara Andersen gjort.

For eksempel bruger hun tre uger i udlandet, når de første to VM-afdelinger skal køres. Det sker, selvom hun ligesom mange af sine jævnaldrene skal passe et studie på samme tid.

- Jeg prioriterer altid cross øverst, og så må jeg få det andet til at fungere så godt som muligt, siger hun

Det er ikke kun, når det gælder uddannelse, at Sara Andersen må gå på kompromis. Generelt er hendes liv ikke som mange andre 21-åriges

- Jeg bruger alle mine weekender på crossbanerne, så jeg går ikke i byen, og jeg ser ikke mine venner så tit, som så mange andre unge mennesker gør. Det er en ofring, jeg har valgt at tage, at jeg synes, det er sjovere at være ude på crossbanerne, end det er at tage i byen, så for mig gør det ikke så meget.

Men selvom det er sjovere at give den gas på motorcrossbanen end i byen, er Sara Andersen godt klar over, at crosslivet ikke varer for evigt. Selv tror hun, at det stopper, når den økonomiske støtte fra sponsorere en dag hører op.

- Lige nu har jeg nok mere lyst til at køre, end jeg nogensinde har haft. Men jeg ved også godt, at hvis jeg ikke laver gode resultater, er der en chance for, at jeg måske ikke har mulighed for at køre næste år.

En decideret slutdato vil hun altså ikke sætte på. Men presser man hende lidt, håber hun, at hun kan blive ved, til hun bliver 26-27 år. Det store spørgsmål er så: Hvad så, hvis VM-titlen ikke er i hus til den tid?

- Jeg har jo altid sagt, at jeg vil blive ved, indtil jeg har vundet VM. Det håber jeg også kommer til at ske. Det skal ske.