Flemming Tofts analyse af kampen
Det var ikke godt nok. Ganske enkelt. Og ikke kun fordi national-stjernen Christian Eriksen spillede sin dårligste landskamp i nyere tid. Det var holdet der faldt sammen. Et dansk hold med bolden mest i procenter. Men for mange slappe afleveringer, for mange slappe beslutninger. Danmark har ikke tabt i 29 kampe på stribe. Men vi har ikke et vinderhold. Fem af de seneste syv landskampe er endt uafgjort. Otte af de seneste 13 er endt uafgjort. En nullert i Tblisi. På mange måder.