Sport

E-Sport: Dansker ny favorit til VM - verdensmester nægtet visum

Den regerende verdensmester Alshehri fra Saudi Arabien fik ikke visum til USA, og må derfor afstå fra at forsvare titlen ved FIFA-VM.

August Rosenmeier blev med et slag storfavorit til at vinde VM fodboldspillet FIFA i New York, da den regerende verdensmester Alshehri fra Saudi Arabien fik nægtet visum til USA og derfor må melde afbud til turneringen.

Dermed er den 24 årige saudiaraber ikke med i bowlen i aften klokken 23:00, når der trækkes lod til de første runder. Det er derimod både danske August Rosenmeier og Mohammad Al-Bacha, hvor August Rosenmeier som ny favorit til titlen er i første seedningslag, mens overraskelsen Mohammad Al-Bacha befinder sig i tredje lag. 

Twitterbesked.

Den 19-årige tidligere danske verdensmester er endnu ikke ankommet til sit hotel, så det er endnu for tidligt at fortælle, hvad August Rosenmeier siger til nyheden om Abdulaziz Alshehri afbud til turneringen. Sidst de to mødte hinanden var ved VM sidste år, hvor Alshehri vandt semifinalen på straffespark  - og senere gik hen og vandt turneringen. August Rosenmeier vandt FIFA-VM for to år siden i Rio under den rigtige VM-slutrunde, og med hans plads som nummer to i verden og Alshehris afbud, er danskeren ny kæmpefavorit til VM-titlen blandt bookmakerne.

Mere end to tusinde Fifa-spillere har forsøgt at kvalificere sig til dette års VM gennem en langstrakt online proces. Så både Al-Bacha og Rosenmeier har skulle vinde 90 kampe i træk for at komme til New York.

Til VM spiles der både på playstation og X-box, men der bliver kun en samlet verdensmester, når finalen bliver spillet tirsdag aften kl 23.00 i New York, og han kan meget vel blive dansker.

I tv-klipper ovenover kan du høre formanden for dansk E-Sport fortælle om August Rosenmeier og hans betydning for E-Sport