Sport

Verdensmester i 'FIFA': Alle taler om sensations-danskeren

Mens alle forhåndsfavoritter faldt på stribe, så imponerede 17-årige Mohamad Al-Bacha fra Danmark og strøg til tops ved FIFA Interactive World Cup-

Se højdepunkter fra VM-finalen, hvor Mohamad Al-Bacha leverede et comeback uden sidestykke.

Hent TV 2 Sportscenters app til iOS eller Android

TV 2 Sportscenter er din mulighed for at følge med og danne dig et overblik på tværs af en lang række sportsgrene - gratis! Med TV 2 Sportscenters app til iOS og Android får du en nem genvej til sportsnyheder, liveblogs og sportsresultater. Tilmeld dig push-beskeder, så du nemt kan holde dig opdateret inden for alle de store sportsgrene som håndbold, fodbold, cykling, ishockey, basketball, motorsport, badminton og tennis.

- Han er simpelt hen helt igennem fantastisk, og så nem og så fantastisk at interviewe, fastslog Kay Murray, vært ved den 12. udgave af FIFA Interactive World Cup, og hun ved hvad hun taler om.

Ikke alene var det fjerde gang, hun var vært ved VM i konsolspillet 'FIFA' (FIWC, red.), men som tidligere vært ved Ballon d'Or (FIFA's kåring af verdens bedste fodboldspiller, red.) og på Real Madrids tv-kanal, har den kompetente brite oplevet lidt af hvert.

TV 2 SPORT's Thomas Sønnichsen i selskab med værten for FIFA Interactive World Cup 2016, Kay Murray.

Men det, der imponerede allermest, var stadig måden, som Mohamad Al-Bacha med tilnavnet "Bacha" blev verdensmester på.

Det var på alles læber, mens hele verdens medier - ud over et vinderinterview - også lige skulle dunke Kokkdedal-knægten i ryggen og have den obligatoriske selfie.

Den slags man skal have, når man møder en historisk person. Og det blev Mohamad Al-Bacha i New York tirsdag aften lokal tid. Aldrig har verden set en lignende finale, stemte verdenspressen i.

Hvis nogen skulle tro og tænke, at der opstod brødnid på de indre linjer mellem de to danske 'FIFA'-spillere, så tro om igen. For den første til at lykønske og tiljuble den nye verdensmester var den tidligere danske verdensmester, August Rosenmeier.

- Det er en af de vildeste finaler, jeg nogensinde har set, grinede en benovet August Rosenmeier, da TV 2 SPORT fangede ham efter finalen.

- Hvis jeg ser ud over mit eget ego, så er jeg virkelig glad for, at Danmark endnu en gang har kunnet få en verdensmester. Vi er de bedste i verden, jublede Rosenmeier på Al-Bachas vegne.

Og midt i al mylderet efter VM-finalen stod Mohamad Al-Bacha og var nærmest iskold og svarede på verdenspressens spørgsmål - og der er efterhånden kommet et særdeles stort presseopbud til FIFA Interactive World Cup.

Til mesterskabsfesten gjorde "Bacha" præcis det, han sagde til TV 2 SPORT efter finalen. Han satte sig ned med sine venner og træner og nød sejren.

Mohamad Al-Bacha takker sin træner efter VM-triumfen.

Alt imens han kan glæde sig over checken på 20.000 dollars, ca. 135.000 danske kroner, og turen til Ballon d’Or 2016.

Inden det sker, så skal Danmarks nye verdensmester dog lige en tur hjem til Øksnehallen i København for at deltage i Copenhagen Games.

Se TV 2 SPORTs interview med Mohamad Al-Bacha efter VM-finalen.