Rio 2016

Gratis McDonalds-mad: Amerikanere og arabere står i kø side om side

Havde du troet det? OL-atleterne forsyner sig med McDonalds-burgere.

Gode, gamle, gyldne måge.

- En McDonalds, det er ikke særlig usædvanligt, siger Rasmus Tantholdt og fortsætter:

- Men dét her, det er udsædvanligt. Det her, det er OL-atleterne. De bor herinde i den olympiske by, der ligger en ret dårlig kantine, siger de.

Og dårlig mad gider ingen. Men så er det godt, at en gammel kending er inden for rækkevidde: McDonalds. Men restaurantvalget er tilsyneladende ikke noget, de er stolte af.

- Folk de vil helst ikke vise, at de rent faktisk står her, de vil ikke helt stå ved det, siger en smågrinende Tantholdt og tolker ud fra en mands kropssprog, at de helst ikke vil afsløre, hvilket land de kommer fra.

Se hele videoen herunder:

På Mc'en er alle gode venner

Oven i hatten er alt ifølge TV 2-korrespondenten gratis.

- Big Macs, Cheeseburgers. Alt! Det tiltrækker også rimelig mange mennesker. Og så en anden sjov ting, det er – her er det ligesom neutral grund. Her står nordkoreanere og sydkoreanere, syrere, der står irakere, der står amerikanere, der står alle mulige mennesker, som måske er oppe og slås ude i verden, i krig, siger Tantholdt og konkluderer:

- Men inde på McDonalds, så er de alle sammen gode venner.

Rasmus Tantholdt har allerede være vidt omkring i Rio. Blandt andet har han i programmet 'Størst Special - OL i Rio' besøgt byens slumområder, som også går under navnet favelaer. Her er forholdene meget dårlige. Se mere i klippet herunder:

Se eller gense 'Størst Special - OL i Rio' på TV 2 PLAY her