SportsLab

Disse lovlige varer fra supermarkedet kan forbedre din præstation

Sportslab giver her en oversigt over helt lovlige præstationsfremmende midler. Det meste er for eliten, men der er også lidt til motionisterne.

For atleter i verdensklassen kan en forbedring på bare én procent være forskellen på succes og fiasko.

Men hvor går de hen, når de har optimeret på både træning, kost og udstyr?

En mulighed er at gå i supermarkedet, hvor der faktisk findes flere – helt lovlige – produkter, der kan forbedre en præstation.

- Nogle produkter virker på udholdenhedsevnen, nogle virker på sprintevnen, og så er der nogle, der virker på restitutionsevnen, fortæller Nikolai Nordsborg, der er humanfysiolog på Københavns Universitet.

En toptrimmet atlet kan med et lovligt præstationsfremmende middel forbedre sin præstation med omkring én procent. Det kan være forskellen på at ende som nummer 10 og stå øverst på skamlen.

Nikolai Nordsborg, Humanfysiolog

Sammen med Sportslab har han testet effekten af koffein og bagepulver på fire cykelryttere. Og der er marginaler at hente, hvilket vi vender tilbage til længere nede i artiklen.

Et fy-ord

Præstationsfremmende midler er ellers som regel et fy-ord i sportens verden, men brugen af de lovlige ergogene stoffer er udbredt blandt eliten viser en undersøgelse, som Nikolai Nordsborg og Københavns Universitet tidligere har lavet i samarbejde med Anti Doping Danmark.

For mig er der ikke noget problem i, at man finder naturlige stoffer, som kan støtte præstationsevnen.

Nikolai Nordsborg, Humanfysiolog

Nu arbejder han så sammen med Team Danmark på en videnskabelig artikel om de såkaldte ergogene stoffer.

- Der er nogle ting, vi ved virker, og som har en dokumenteret effekt, og så er der ret mange ting, som der er mange, der tror virker, men som ikke har en dokumenteret effekt, og så findes der også nogle ting, som folk tager, men som vi ikke på nogen måde kan se virker, siger han.

Sportslab har her samlet en oversigt over de produkter, der har en præstationsfremmende effekt. Det meste giver kun mening for eliten, men der også lidt at hente for motionisterne.

Disse helt almindelige produkter kan optimere din præstation

Koffein

Koffein findes blandt andet i kaffe og Red Bull

Koffein

Koffein findes blandt andet i produkter som kaffe og Red Bull

Hvad gør det?

Koffeinen ændrer nervesystemets opfattelse af træthed og påvirker balancen af kalium og calcium i musklerne, der begge har betydning for træthedsudvikling under intenst arbejde.

Ekspertens dom:

Koffein har den bedst dokumenterede effekt. Et tværsnit af de mange studier viser, at den giver en præstationsforbedring på 1-1 ½ procent. Især har koffein en klar effekt på evnen til at sprinte i omkring seks minutter.

Foto: Anders-Christian Dahl / TV 2

Bagepulver

Bagepulver

Bagepulver

Hvad gør det?

Bagepulver kaldes også bikarbonat.

Stoffet findes naturligt i blodet og er kroppens forsvar mod et syreangreb. Når musklerne arbejder intenst frigives mælkesyre, og hvis atleten har meget bikarbonat, kan syren bedre neutraliseres.

Med andre ord udskydes det punkt, hvor man syrer til.

Ekspertens dom:

Effekten af bikarbonat er uklar. Nogle studier viser, at det virker, andre studier viser, at det ikke virker.

Det kan dog ikke udelukkes, at det rent faktisk kan have en præstationsfremmende effekt, og derfor er der ret mange atleter, der arbejder med det.
 

Foto: Anders-Christian Dahl / TV 2

Rødbedesaft

Rødbedesaft

Rødbedesaft

Hvad gør det?

Det findes, og det bliver brugt. Også af eliteatleter.

Rødbedesaft har rent faktisk præstationsfremmende effekt på den måde, at den nedsætter den energi, det koster at lave et givent stykke arbejde. Det vil sige, at det gør det billigere at lave et stykke fysisk arbejde.

Ekspertens dom:

For fem-seks år siden kom en række studier, der viste, at rødbedesaft rent faktisk er præstationsfremmende.

Det gælder dog kun for utrænede mennesker. For toptrænede atleter er evidensen begrænset, og der er ikke umiddelbart nogen effekt af rødbedesaft.

Foto: Anders-Christian Dahl / TV 2

Agurkevand

Vand fra agurkesalat

Agurkevand

Hvad gør det?

Vandet fra et glas syltede agurker beskytter mod krampe i musklerne og kan være med til at halvere længden af kramperne.

Effekten indtræder allerede efter cirka ét minut, hvilket tyder på, at agurkevandet fremtvinger signaler til hjernen, som så på den ene eller anden måde påvirker muskulaturen.

Ekspertens dom:

Der er ikke ret mange studier på det, men nok til det er interessant.

Flere forsøg viser, at når man giver folk agurkesaft, så varer kramperne halvt så lang tid. Det er altså videnskabeligt bevist, at det har en effekt.

Foto: Anders-Christian Dahl / TV 2

Panodil

Smertestillende medicin

Panodil

Hvad gør det?

Panodilen dæmper smertefølelsen.

Alle, der har prøvet det, ved, at det gør super ondt at være oppe i det røde felt. Især i lang tid. Hvis man kan dæmpe det bare lidt, er det interessant for en eliteatlet i forhold til at kunne præstere lidt bedre og kunne presse sig lidt mere.

Ekspertens dom:

Her er vi i en gråzone, da der er smertestillende medicin, som er produceret i et laboratorie med det formål at påvirke biologien.

Der er ikke lavet ret mange studier på det, men de få, der er, indikerer faktisk, at smertestillende medicin virker præstationsfremmende.

Nogle bruger det af de rette årsager, hvis de har ondt og prøver at gennemføre et genoptræningsforløb. Så giver det god mening at dæmpe smerterne. Det gør det ikke, når det bliver brugt præstationsfremmende.
 

Foto: Anders-Christian Dahl / TV 2

Kreatin

Kreatin

Kreatin

Hvad gør det?

Kreatin har to effekter.

Først og fremmest er det benzin til sprinterne. Kreatin opbygger lageret af kreatinfosfat i musklerne, som er kroppens meget hurtige brændstof. Så hvis man skal sprinte fem-seks sekunder, brænder man en masse kreatinfosfat af, og hvis man har lidt mere, er det alt andet lige en fordel.

Den anden effekt er, at kreatin, hvis man tager det over længere tid, kan få muskelmassen til at vokse. Det kan altså virke anabolsk.

Ekspertens dom:

Den videnskabelige litteratur om kreatin er stor, og det er veldokumenteret, at det har en effekt.

Der er altså ingen tvivl om, at hvis man er interesseret at sprinte og interesseret i at opbygge muskulatur, så er kreatin et oplagt valg.
 

Foto: Anders-Christian Dahl / TV 2

Protein

Proteinpulver

Protein

Hvad gør det?

Protein er blevet meget hot inden for de seneste år.

Proteintilskud kan betale sig, hvis man er interesseret i markant at opbygge muskelmassen. Det har dog også en effekt i forbindelse med at restituere, da det ser ud som om, at protein stimulerer til bedre at genopbygge sukkerdepoterne.

Ekspertens dom:

Protein har altså forskellige effekter, som ikke kan afvises.

For almindelige danskere er behovet for protein som regel dækket af den almindelige, blandede kost. Atleter mangler for så vidt heller ikke protein, med mindre de er interesserede i at opbygge muskelmasse eller optimere restitutionen.

Så med god blandet kost og kulhydrater efter træning er der ikke nødvendigvis et klart behov for protein.

 

Foto: Anders-Christian Dahl / TV 2

Selv om produkterne er præstationsfremmende, er de altså helt lovlige at bruge.

- Det, synes jeg, svarer til at spise en god, blandet og alsidig kost. Men jeg synes, det er problematisk, hvis man begynder at tage medicin, som er produceret til et andet formål, lyder vurderingen fra Nikolai Nordsborg.

Virker det så?

Sammen med Nikolai Nordsborg testede Sportslab effekten af koffein og bagepulver, eller bikarbonat, som det også kaldes, på fire cykelryttere fra det danske kontinentalhold Riwal Cycling Team.

De fire testpersoner. Fra venstre er det Jonas Aaen, Tobias Mørch, Patrick Clausen og Jonas Gregaard.

Jonas Aaen og Tobias Mørch testede effekten af bikarbonat, mens Patrick Clausen og Jonas Gregaard testede koffeinens virkning.

Jeg har fuldstændig styr på, hvor min grænse går i forhold til præstationsfremmende midler. Det er, om det er på dopinglisten eller ej.

Jonas Aaen, Riwal Cycling Team
Patrick Clausen på testcyklen i laboratoriet på Københavns Universitet

Koffeintesten

  • To ryttere testede koffein, mens de to andre ryttere testede bagepulver (bikarbonat).
  • På et cykelergometer gennemførte de den samme test to gange. Én gang med og én gang uden det aktive stof i kroppen.
  • Rytterne vidste ikke, om de fik det aktive stof til den første eller anden test.

Mens der ikke umiddelbart var en målbar effekt af bikarbonaten, så var der anderledes gevinst ved koffeinen.

Her forbedrede Patrick Clausen sig med hele 16 procent fra den første test uden koffein til den anden test med det aktive stof i kroppen. Og tilmed viste målingerne undervejs, at han leverede præcis det samme stykke arbejde, som i den første test. Denne gang kørte han altså bare væsentlig hurtigere.

Man bliver lidt mere klar i sindet. Man føler, at man har mere styr på sin krop, og man er bare mere klar.

Patrick Clausen, Riwal Cycling Team

Effekten af koffein: 

  • Tid (minutter)

    4.24
    3.40
  • Watt

    325
    390
  • Hårdhedsgrad

    13
    12
  • Laktatniveau efter opvarmning

    13.2
    3.4
  • Laktatniveau efter test

    18
    15

Testen bestod først af 30 minutters opvarmning og derefter en intensiv del, hvor en bestemt mængde arbejde skulle præsteres på kortest mulige tid.

Hårdhedsgraden er rytterens egen vurdering af, hvor hård test er på en skala fra 1-20, hvor 20 er det hårdeste.

Ifølge Nikolai Nordsborg er der to forklaringer på den store forbedring. Det faktum, at det var anden gang, at Patrick Clausen tog testen. Og så koffeinen.

- Det svarer meget godt til det, man ser, når man laver et rigtigt forsøg med mange deltagere. Der kan godt være denne her læringseffekt. Men den er ikke så stor, som effekten af koffein er. Og det svarer meget godt til det resultat vi har, siger Nikolai Nordsborg.

Han påpeger, at også bikarbonat for nogen kan have en effekt, selv om den ikke blev påvist i dette forsøg.

- Hos de to ryttere, vi havde inde, kunne vi ikke se en systematisk effekt af bikarbonat, og det svarer meget godt til litteraturen. Ifølge den kan der være nogle små effekter, men når man kigger på det i gennemsnit, så kan vi ikke få øje på dem.

Mest for eliten

Konklusionen må altså være, at det for eliten godt kan betale sig at tage i supermarkedet for at jagte de små marginaler.

Jeg har cyklet i så mange år, at jeg også ved, at jeg er nød til at søge efter marginalerne. Hvis jeg kører på ringere vilkår end mine konkurrenter, så er det lidt op ad bakke fra start. Jeg har selv brugt koffein under konkurrence, og det virker.

Jonas Aaen, Riwal Cycling Team

Hvis man derimod skal pege på, hvad der virker bedst for en motionist, så peger pilen ifølge Nikolai Nordsborg på motionisten selv.

- Træning er det mest potente, vi har. Vi kan flytte 40 procent eller mere ved hjælp af fysisk træning. Så i min optik er det helt uinteressant for motionister at arbejde med det her kosttilskud.

Med mindre man altså er til rødbedesaft.