Rusland invaderer Ukraine

Putin bruger OL til krigsførelse, og timingen er ikke tilfældig

Siden 2008 har Rusland indledt tre militære og blodige aktioner under eller lige efter De Olympiske Lege.

Verden har set det gentagne gange før.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sat det internationale samfund i højeste alarmberedskab ved at begynde en invasion af et selvstændigt land - aktuelt i det østlige Ukraine.

Den russiske krigsførelse kommer i umiddelbar forlængelse af det netop afholdte vinter-OL, hvor den olympiske ild søndag blev slukket i Beijing.

Og den russiske præsidents timing er på ingen måde tilfældig.

Det siger Hans Bonde, der er professor i idrætshistorie ved Københavns Universitet, til TV 2 SPORT.

Både sport og krig appellerer til nationalfølelsen

Hans Bonde, historiker og idrætsforsker

Alene i dette århundrede er det tredje gang, at Rusland vælger at gå i krig i tæt forbindelse med OL.

- Vladimir Putin bruger OL til at oppiske en nationalfølelse, som kan kanaliseres direkte ind i russisk krigseufori, forklarer Hans Bonde.

Putins militære aktioner i forbindelse med OL

De seneste eksempler på russisk aggression under eller efter OL ligger tilbage til 2008 og 2014.

2008: Sommer-OL, Beijing 8.-24. august

Natten til 8. august 2008 valgte Rusland at indlede en krig mod Georgien. Det skete samtidig med, at sommer-OL i Kinas hovedstad, Beijing, begyndte.

Konflikten mellem Rusland og Georgien udspillede sig primært i regionen Sydossetien, hvor russiske militærfly bombede og invaderede georgisk territorium. Rusland var militært overlegen og anerkendte kort tid efter Sydossetien som en uafhængig stat.

2014: Vinter-OL, Sotji 7.-23. februar

Tre dage efter afslutningen på vinter-OL i den russiske by Sotji gik Rusland igen i krig – denne gang på Krim-halvøen, som tilhørte Ukraine.

26. februar kom det til sammenstød, hvor bevæbnede militser besatte det lokale parlament i Krims hovedby, Simferopol. Der blev udskrevet folkeafstemning om halvøens fremtidige status, som mundede ud i, at et stort flertal valgte at løsrive sig fra Ukraine. Rusland har siden annekteret halvøen Krim.

2022: Vinter-OL, Beijing 4.-20. februar

Rusland indleder en invasion af den østlige del af Ukraine 24. februar. Det sker fire dage efter vinter-OL's afslutning.

Vladimir Putin deltog ved åbningen af vinterlegene i Beijing 4. februar og var på det nationale stadion, hvor den olympiske ild blev tændt.

Måtte ikke fjerne fokus fra OL

Flemming Splidsboel er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland.

Han mener, at Vladimir Putins timing i forhold til OL og sine fjendtlige handlinger i højere grad beror på tilfældigheder. Men Ruslandseksperten anerkender dog, at landets præsident nøje har afpasset, hvornår invasionen af Ukraine skulle finde sted.

- Putin kunne ikke gå i krig under OL. Det ville have fjernet fokus fra de sportslige begivenheder i Kina og gjort præsident Xi Jinping rasende, lyder analysen fra Flemming Splidsboel.

Ruslandseksperten forklarer, at der i det russiske samfund findes en indbygget følelse af, at man skal være klar til at gå i krig. For krig fylder meget i det offentlige rum og i den kollektive bevidsthed i verdens største land.

- I Rusland er det at føre krig en acceptabel måde at klare de problemer, som man står over for, siger Flemming Splidsboel.

Et nationalt følelsesprojekt

OL og den russiske krigsførelse kan ifølge Hans Bonde kobles tæt sammen, fordi de to begivenheder på mange punkter bygger på den samme logik.

Det skyldes primært klassiske elementer som sejre og nederlag og følelsen af 'dem mod os'.

- Både sport og krig appellerer til nationalfølelsen. At gå i krig kræver en folkelig opbakning, og den kan Putin få gennem sine enorme investeringer i elitesport, siger Hans Bonde.

Samtidig påpeger han, at den russiske præsident er nødt til at skabe opbakning til sine militære projekter, hvilket kan ske ved at fremstå som en stærk mand og meget dynamisk.

Putin bruger OL som et stort nationalt følelsesprojekt

Hans Bonde, historiker og idrætsforsker

Historikeren mener ikke, at det er afgørende for de russiske angreb, om de sker under selve OL eller kort derefter.

Det afgørende er, at de sportslige begivenheder får skabt en form for fællesskabsfølelse i Rusland.

- Putin bruger OL som et stort nationalt følelsesprojekt, der kan munde ud i krige, for at skabe samling om sin egen person, mener idrætsforskeren.

Vil fremstå som en vinder

Ifølge Hans Bonde har Vladimir Putin følelsen af, at det nuværende Rusland er "for lille".

Derfor ønsker den russiske præsident at genoprette storheden fra Sovjettiden før Berlinmurens fald. Det sker med et forsøg på at ekspandere og indtage flere af landets gamle republikker.

Ved hjælp af Ruslands mange krige ønsker Vladimir Putin at fremstå som en vinder, der i stedet for demokrati tilbyder forførelse via national samling i krig og i sport.

Historikeren mener, at Vladimir Putin ikke skyer nogen midler i den forbindelse.

- Den russiske præsident vælger aktuelt både at overskride folkeretten og FN’s konventioner på samme måde, som han via statsdoping har overskredet alle sportslige regler, påpeger Hans Bonde.