Roning

Håndboldspiller blev prikket på skulderen i fitness – nu træner hun 13 gange om ugen op til OL

23-årige Marie Johannesen har skiftet håndbold ud med havvand.  Privat / Marie Johannesen

For under et år siden spillede Marie Johannesen håndbold i 3. division. Nu træner hun på fuld tryk for at komme til OL i 2024.

- Vil du ikke til OL i 2024?

Det var et noget usædvanligt spørgsmål, 23-årige Marie Johannesen fik, da hun en helt normal fredag stod i sin egen verden og dødløftede i fitnesscenteret.

Så er det fandeme det, jeg går efter

Marie Johannesen om OL 2024

Spørgsmålet kom fra en tidligere roer, som med det samme spottede et stort potentiale hos den unge håndboldspiller.

- Er det en joke eller hvad?, tænkte Marie Johannesen, mens tankerne fløj igennem hovedet på hende.

Men da chokket, som hun kalder det, lige havde lagt sig, greb hun dagen efter telefonen.

- Det er sgu ikke altid, der lige er en, der kommer hen og prikker en på skulderen og nævner OL. Så jeg tog kontakt til hende og spurgte lidt nærmere ind til det.

'Det her bliver jeg nødt til at prøve'

En måned senere stod Marie Johannesen i Bagsværd og skulle testes i et rocenter.

- Det var totalt overvældende, fordi jeg jo netop kommer fra en helt anden verden og aldrig har roet udover på en romaskine i fitness - men det er jo slet ikke det samme.

Resultatet bekræftede formodningen om, at Marie Johannesen havde rigtige gode forudsætninger for roning. Hun var blandt de bedste fem procent af alle, de nogensinde havde testet.

- De fortalte, at jeg havde alle de fysiske forudsætninger, så hvis jeg havde lysten, viljen og modet, så kunne det blive til noget rigtig stort.

Marie Johannesen fik en uges betænkningstid, men det var der ikke brug for.

- Der var rigtig meget, der tiltalte mig, så jeg var ikke rigtig i tvivl, da jeg kørte hjem med min far. Det her bliver jeg nødt til at prøve.

Dagen efter ringede Marie Johannesen til dem.

- Det har sgu fanget mig. Jeg behøver ikke tænke mere, det vil jeg gerne prøve, lød meldingen i røret.

Marie Johannesen har knoklet med vægttræningen for at omstille sig fysisk til roning.

Aggressiv strategi

Det var ikke tilfældigt, at den daværende håndboldspiller blev prikket på skulderen. Danmarks Forening for Rosport er nemlig begyndt på en "ny og meget mere aggressiv strategi" i håbet om at finde talenter, der kan hive metal med hjem fra OL.

- I dansk roning har vi jo altid været ret stærke i letvægtsklasserne, som vi har set det med guldfireren. Men letvægtsklasserne ser ud til at være på vej væk fra OL-programmet nu, så har vi været nødt til at opjustere inden for den åbne klasse, hvor der ikke er vægtgrænser, forklarer Anders T. Andreasen, Talent- og elitekoordinator i Dansk Forening for Rosport.

FAKTA

  • Danmark har vundet 24 medaljer i roning til OL (kilde: roning.dk)
  • Der er 14 forskellige klasser i roning på programmet til OL – syv for kvinder og syv for mænd.
  • Til OL i 2016 fik Danmark en bronzemedalje og en sølvmedalje.  

Inden for roning er der en ret klar fysisk formel på en potentiel stjerne, som Anders T. Andreasen og kompagni kigger efter.

- Det er nogen, der er høje, er godt bygget og har lange arme. Som udgangspunkt kigger vi efter kvinder over 180 centimer og mænd over 190 centimeter.

Uddeling af visitkort til mosterens 40-års fødselsdag

Og der bliver gået offensivt til værks. Danmarks Forening for Rosport er ved at få lavet visitkort, de kan dele ud, når et potentielt talent spottes - og det kan være overalt.

- Når vi står nede i køen i Netto, har vi så mulighed for at prikke det unge menneske på skulderen og få dem ind i stalden. Det kunne også være, hvis man møder folk på gaden eller til mosterens 40-års fødselsdag, siger Anders T. Andreasen.

Alt andet lige en meget ukonventionel metode, som man ikke lige hører om hver dag i vores lille land.

- Det er meget udansk, og det er meget aggressivt, men vi tror på, det er det, der skal til, hvis vi skal blive ved med at vinde medaljer til Danmark. Hvis vi skal være konkurrencedygtige fremover, så er vi også nødt til at gå ud og se, om vi kan tiltrække nogen af dem, der har de her medfødte karakteristika, siger Anders T. Andreasen.

For ikke at virke som ”nogle tossede mennesker, der for eksempel stopper unge piger på gaden”, har de krydret visitkortet med lidt humor, som skal være med til at bryde isen.

Forsiden og bagsiden af visitkortene, der er sendt til print.

Den fysiske test

Hvis de udvalgte kandidater bider på krogen, bliver de inviteret til en test, der kan afsløre lidt mere end det blotte øje.

Her bliver der først taget diverse fysiske mål, og så bliver de testet på specielle maskiner, der kan simulere det benpres og armtræk, der er i en robåd.

Anders Tranberg Andreasen guider Ida Jakobsen igennem en test af benstyrke, som simulerer bensparket i robåden.

Herefter får de lov at give den maksimal gas i en trappetest på en 'arm-ben-cykel', hvor de skal køre til udmattelse for at teste deres udholdenhed. Det giver en masse data, men ved siden af dataen skal der også tages konkrete vurderinger af trænere. Det foregår på en romaskine, hvor deres bevægelsesmønster og teknik bliver vurderet.

- Så kører de i en halv time, hvor en ungdomstræner så prøver at give dem nogle fif, så vi får en idé om, om de kan ændre de ting, og hvordan deres kropsforståelse er, fortæller Anders T. Andreasen

Dermed har de så et overblik over, hvordan det hele ser ud.

- Hvis det ser godt ud, og de vil være med, så finder vi ud af, hvordan vi får dem startet op i det rigtige miljø så snart som muligt, siger Anders T. Andreasen.

Debut på vandet

Rigtig godt så det ud for Marie Johannesen, som heldigvis også var topmotiveret for at komme i gang.

Men der var lige én betingelse: Hun ville spille sidste halvdel af håndboldsæsonen færdig. Det var ikke noget problem - tværtimod.

- Vi kan ikke bare sætte folk i en robåd og sige, de skal trække alt, hvad de overhovedet kan - så trækker de sig selv i stykker og bliver skadet, siger Anders T. Andreasen.

Så mens Marie Johannesen færdiggjorde sin håndboldsæson i 3. division, startede hun langsomt op i Roskilde Roklub og lagde mere og mere på. Den stod på indendørstræning og styrketræning i massevis.

- Stille og roligt kunne jeg ro med på programmer med de andre, i takt med månederne gik.

I foråret fik hun så debut på vandet – i en coastal-båd, som ikke vælter så let. Her tidligere i juni har hun netop sejlet sin første tur alene i en singlesculler.

Marie Johannesen på vandet i en singlesculler.

'Så er det fandeme det, jeg går efter'

Lige nu træner Marie Johannesen 13 gange om ugen. Som kalenderen afslører, er hun rigtig dårlig til at holde fri.

- Jeg vil bare gerne have, det går hurtigt, og at jeg kommer fremad. Så min træner holder mig lidt i snor, og fortæller mig, jeg lige skal slappe af, så kroppen også kan følge med.

Talent- og elitekoordinator i Dansk Forening for Rosport, Anders T. Andreasen, fremlægger det på helt samme måde - og selvom manglende lyst til at holde fri bliver kaldt en svaghed, er det lige så stor en styrke.

- Hun har den der gejst, hvor man kan mærke, at når hun sætter sig noget for, så vil hun det. Hun går til det med krum hals. Hendes tilgang til træning gør hende til en drømmeroer at træne.

Selvom det hele er nyt for Marie Johannesen, er målet klart.

- Det er at blive den bedste. Blive bedst mulig af hvad jeg overhovedet kan.

Og selvom det virker surrealistisk for hende, så har hun fået at vide, at OL 2024 kan lade sig gøre. Det satte gang i drømmene.

- Så er det fandeme det, jeg går efter.