Traditionsrig 49er-båd klar til Rio

Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck er trods en kort forberedelsesperiode klar til at forsvare 49er-bådens stolte traditioner ved OL i Rio.

Med henholdsvis OL-guld i 2008 og OL-bronze i 2012 er det ikke en hvilken som helst båd, der nu for alvor kan sætte sejl mod Rio. DIF’s bestyrelse har nemlig udtaget sejlsportslandets 49er-båd – bestående af Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck – til OL i Rio.

De to atleter blev bragt sammen i foråret, da der opstod komplikationer i den tidligere 49er-besætning, men på kort tid er det lykkedes Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck at sejle sig ind i verdenstoppen. Senest fik de en 2. plads ved World Cuppen i franske Hyéres.

For Jonas Warrers vedkommende bliver det hans andet OL, mens det er første gang, at Christian Peter Lübeck repræsenterer Danmark ved et OL.

- Jonas Warrer og Christian Peter Lûbeck har ikke samarbejdet så længe, og det betyder, at det er nogle lidt andre ting, vi arbejder med i træningen, end man normalt ville gøre på det her tidspunkt. Derfor er det heller ikke så let at spå om, hvordan det kommer til at gå i Rio, men umiddelbart peger samarbejdet i den rigtige retning, og en top-5 placering virker realistisk, siger Sportschef i Dansk Sejlunion, Thomas Jacbosen.

I Danmarks Idræts Forbund ser OL-holdets chef de mission, Morten Rodtwitt, frem til at få 49eren med til Rio.

- 49eren er en båd med masser af traditioner, som har leveret store resultater til Danmark. Alle husker jo det fantastiske drama i Beijing, hvor 49’eren med Jonas Warrer og Martin Kirketerp vandt guld. Nu kommer Jonas Warrer med igen sammen med sin nye makker Christian Peter Lundbeck, og det lover godt. Det er flot, at man på kort tid har fået søsat en 49er-båd med en ny konstellation, som trods den kort forberedelsestid ser ud til at have gode muligheder for en god placering i Rio, siger Morten Rodtwitt.

De forhåbninger bakkes op af Team Danmarsk direktør, Lone Hansen.

- Rammer Jonas Warrer og Christian Lübeck deres topniveau, kan vi håbe på, vi endnu engang skal sidde helt ude på stolen, når medaljerne skal fordeles. Hvis alt flasker sig, har de potentialet til at blande sig blandt de bedste til OL. Det er imponerende, når man tager i betragtning, hvor kort tid, de har haft sammen i båden, siger Lone Hansen.

Disse danskere er klar til OL i Rio

Atletik

Atletik

* Sara Slott Petersen
* Andreas Bube
* Stina Troest
* Abdi Ulad
* Anna Holm Baumeister
* Jessica Draskau-Petersson. 

Foto: Scanpix Denmark

Badminton

Badminton

* Joachim Fischer
* Christinna Pedersen
* Kamilla Rytter Juhl
* Jan Ø. Jørgensen
* Viktor Axelsen
* Line Kjærsfeldt

Foto: Scanpix Denmark

BMX

BMX

* Simone Tetsche Christensen
* Niklas Laustsen.

Foto: Scanpix Denmark

Bordtennis:

Bordtennis:

* Jonathan Groth

Foto: Scanpix Denmark

Brydning

Brydning

* Mark O. Madsen

Foto: Scanpix Denmark

Kajak

Kajak

* René Holten Poulsen
* Emma Aastrand Jørgensen
* Henriette Engel Hansen
* Aalie Ringtved Thomsen
* Ida Villumsen

Foto: Scanpix Denmark

Roning

Roning

* Juliane Elander Rasmussen
* Anne Lolk
* Anne Dsane Andersen
* Lærke Berg Rasmussen
* Morten Jørgensen
* Jacob Barsøe
* Jacob Søgaard
* Kasper Winther Jørgensen

Foto: Scanpix Denmark

Sejlsport

Sejlsport

* Jena Mai Hansen
* Katja Salskov-Iversen
* Anette Viborg
* Allan Nørregaard
* Jonas Høgh-Christensen
* Anne-Marie Rindom
* Michael Hansen
* Sebastian Fleischer
* Lærke Buhl-Hansen
* Jonas Warrer
* Christian Peter Lübeck.

Foto: Scanpix Denmark

Skydning

Skydning

* Jesper Hansen
* Stine Nielsen
* Torben Grimmel

Foto: Scanpix Denmark

Svømning

Svømning

* Jeanette Ottesen
* Rikke Møller Pedersen
* Lotte Friis
* Mie Ø. Nielsen
* Pernille Blume
* Viktor Bromer
* Anton Ørskov Ipsen
* Mads Glæsner
* Pál Joensen
* Anders Lie
* Daniel Skaaning
* Søren Dahl
* Magnus Westerman.

Foto: Scanpix Denmark

Triatlon

Triatlon

* Andreas Schilling

Foto: DIF.

Bliver løbende opdateret.