Videofortælling:

Det er en simpel båd, men den er fyldt med smerte

Videofortælling:

Det er en simpel båd, men den er fyldt med smerte

Laserjollen er en af de mere simple både. Men der er masser af nørdede detaljer, der gør det til et stort arbejde at blive den bedste. Her guider den danske OL-deltager Michael Hansen dig gennem båden med uldsnore og vindue.

Ticklers:

To små uldsnore på sejlet spiller afgørende rolle

Michael Hansen har to uldsnore monteret på sit sejl.
Det er jo de helt små marginaler, der gør forskellen. Og der bruger vi de her uldsnore til at se, hvordan vinden blæser henover sejlet.
Michael Hansen
En af de små uldsnore. Foto: TV 2

Hængestroppen:

Dén her er roden til al smerten

For at modvirke kraften fra vinden i sejlet hænger Michael Hansen og de andre sejlere i Laserjollen - ud over siden på båden. Det er er noget, der kræver gode lår- og mavemuskler.
Hængestroppen som foden sidder i. Foto: TV 2

Vinduet:

- Der er næsten dobbelt så mange både i gang samtidig

I konkurrencerne i Laserjolle kan det være svært at overskue trafikken, fordi der er så mange både på vandet. Derfor bruger sejlerne det lille vindue i sejlet til at at få overblik over konkurrenterne.
En af nøglerne til at blive rigtig dygtig i Laserjollen, er at have dét her overblik og kunne finde vej gennem feltet.
Michael Hansen

Rorpinden:

Der er kun én ting, du må have med hjemmefra

I Laserjollen får deltagerne udleveret alt udstyret - på nær rorpinden, som er det eneste, de selv må have med. Den er samtidig det eneste, der er udført i kulfiber.
Vi plejer at joke med, at det er ligesom at bakke med trailer.
Michael Hansen

De tre snore:

- Man hiver bare i alle snorene på én gang

Laserjollen har tre snore, der hver især er med til at justere sejlfaconen. Men det er ikke her, sejlerne lægger mest fokus. Ifølge Michael Hansen er det vigtigere at få bevæget kroppen rundt på båden og sejlet i den rigtige retning.
Michael Hansen deltager til OL i Rio i laserjolle. Foto: Flemming Ø. Pedersen / Dansk Sejlunion