Rio 2016

Ét point skiller top-4: Dansk båd skal ud i drama om OL-guldet

Jena Mai Hansen og Katja Steen Salskov-Iversen. PHILIPPE LOPEZ / Scanpix Denmark

Inden torsdagens medaljesejlads ligger Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen på en delt førsteplads i 49erFX-klassen ved OL.

Danske Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen har sejlet tre forrygende sejladser tirsdag og fører 49erFX-klassen samlet.

Se sejlsport på TV 2 PLAY og Charlie

Førstepladsen deles dog med to andre både, mens en fjerde er ét point efter.

10. sejlads blev vundet af danskerne, og det resultat blev fulgt op med en flot andenplads, og dermed kravlede Hansen og Salskov-Iversen fra fjerdepladsen til førstepladsen.

Dermed var en fjerdeplads i den 12. og sidste sejlads nok til at holde sig på førstepladsen inden medaljesejladsen torsdag.

Stilling

  1. Spanien 46 point
  2. Brasilien 46
  3. Danmark 46
  4. New Zealand 47

I medaljesejladsen bliver pointene fordoblet, hvilket betyder, den rækkefølge, bådene kommer i mål i, afgør, hvem der vinder guld, sølv og bronze.

Medaljesejladsen kan ses på TV 2 Charlie omkring klokken 19 torsdag.