Vinter-OL i Sochi 2014

Dansker hurtigere end verdens bedste

Der var dansk opmuntring på den alpine pist ved tirsdagens træning i styrtløb. Christoffer Faarup viste klare forbedringer og kom ned lidt mere end fire sekunder efter dagens bedste, amerikaneren Bode Miller. Faarup sluttede denne test som nr. 14 af 27, der valgte at snuppe de 3219 stejle træningsmeter før fredagens kombinerede konkurrence (styrtløb og slalom).

- Vi er selvsagt rigtig godt tilfreds, for Christoffer gør hele tiden fremskridt. Hans styrtløb forleden (nr. 37) har givet selvtillid og i det hele taget virker han oplagt, så vi ser frem til fredagens kombinerede, siger hans skimentor, Johnny Albertsen, til tv2.dk.

Styrtløbstesten blev gennemført modsat kvindernes – og de skal i direkte konkurrence om de olympiske medaljer onsdag. Vejret driller simpelthen, også på bjerget, så de officielle kanaler ville ikke risikere noget og aflyste. Vejrudsigten melder om høj sol de næste dage og temperaturer der stiger og stiger. Nede ved Sortehavet og Sochi kan den komme op på 16-17 grader – helst specielt ved et vinter-OL. Og på bjerget venter man plusgrader på 5-8, som minimum. Og så taler vi ikke længere om slush-ice, men noget nær soft-ice og så bliver dte vanskeligt at gennemføre styrtløbet!

En lille sidegevinst til dagens Faarup-opmuntring på styrtløbsbakken uden at man skal lægge for meget i det. Den 21-årige dansker kom ned før den regerende verdensmester, Ted Ligety! Om ikke andet, så er det et løft for selvtilliden.