- Den modigste mand, jeg nogensinde har mødt, siger træner om sin stjerne

Riflen kaldes populært en salonriffel. Det kaldes også en kaliber .22-riffel. 0,22 tommer svarer til 5,6 millimeter. 5,6 millimeter er diameteren på ammunitionen, der skal veje mellem 2,55 og 2,75 gram.

Udgangshastigheden ved affyret skud må ikke overstige 360 meter i sekundet, hvilket svarer til omkring 1300 kilometer i timen. 95 procent af skiskytterne benytter den tyske våbenproducent Antschütz, mens nogle få russiske skiskytter benytter det russiske mærke Izhmash, som faktisk går under det mere velkendte 'Kalasnikov' i dag.

En riffel skal veje minimum 3,5 kilo. Vægten afhænger af størrelsen på skiskytten og dermed også af størrelsen på skæftet. Den norske legende Ole Einar Bjørndalen var en mindre løber end gennemsnittet, så hans riffel var tæt på 3,5 kilo, mens større skiskytter har en riffel, der vejer tættere på de 4 kilo.

Der er tale om et dioptisk sigte. Der er altså ikke noget zoom. Men skiskytterne kan dog indstille sigtet i forhold til vind og vejr ved at justere på dioptersigtet. Skiskytten indstiller sigtet ved at "klikke" (dreje) på indstillingsskruerne. Ét klik svarer til 3 millimeter på målet 50 meter væk, således at skiskytten kan "klikke" tre klik og justere sigtet ind med lige knap 1 centimeter for at komme tættere på centrum af faldmålet.

Indskydningen, også kaldet Zeroing, foregår 45-60 minutter før konkurrencestart, hvor skiskytterne "nulstiller" riflen til dagens vind og vejr. Her skal skiskytterne tage højde for sigtbarhed, lysintensitet (for eksempel hvis de skal køre om aftenen i kunstigt lys) og selvfølgelig vindretning og -styrke.

Selve skydedisciplinen er opdelt i to underdiscipliner: En liggende skydning og en stående skydning. I både den liggende og stående skydning er der 50 meter hen til faldmålene, men i den liggende skydning er hvert enkelt faldmål 4,5 centimeter i diameter, mens faldmålet i den stående skydning er 11,5 centimeter i diameter.

Generet kan man sige, at i den liggende skydning handler det om kropspositionen og stabilitet, mens det i den stående skydning handler om timing og aftræksfingeren. Det er næsten umuligt at holde riflen stille i den stående skydning, så skiskytten er nødt til at acceptere, at riflen cirkulerer rundt om målet og være klar på aftrækket. Når skiskytten så nærmer sig målets centrum, skal denne hurtigt kunne affyre - derfor er timing og "tricker-punktet" (det punkt i aftrækket, som skiskytten klemmer ind til uden at affyre) det vigtigste.

Skiskytten har fem skud i hvert magasin til hver skydning, og rytmen i skydeserien er også meget vigtig. Det er vigtigt at få kontrol over pulsen på vej ind til standpladsen, hvor skiskytten skal have pulsen ned fra 95 procent ude i løjpen til omkring 85 procent, når han/hun rammer måtten på standpladsen. Når skiskytten så begynder skudserien, laver denne normalt to korte vejrtrækninger mellem hvert skud, og skiskytten holder vejret, mens han/hun laver aftrækket for at sikre mest mulig stabilitet i kroppen.

• 7,5 kilometer for kvinderne
• 10 kilometer for herrerne

Fælles for begge køn er, at sprinten består af tre runder skiløb. Skiskytterne sendes af sted med et interval på 30 sekunder, og undervejs skal de gøre ophold på standpladsen to gange for - liggende og stående - at skyde mod fem faldmål. Hvert fejlskud straffes med en strafrunde på 150 meter, inden skiskytten kan fortsætte sit skiløb i løjpen.

• 10 kilometer for kvinderne
• 12,5 kilometer for herrerne

De 60 hurtigste i sprinten kvalificerer sig til jagtstarten. Her bliver skiskytterne sendt af sted, som de sluttede i sprinten. Det vil sige, at vinderen af sprinten starter, og så følger de øvrige 59 skiskytter, i den afstand de havde til førstepladsen. Formålet med jagtstarten er at jagte og overhale den forreste og dermed være den første, der krydser målstregen.

Både for kvinderne og herrerne består jagtstarten af fem runder skiløb og inkluderer fire skydninger. De to første skydninger er liggende, og de to sidste er stående. I denne disciplin kan skiskytterne nemt indfinde sig på standpladsen på samme tid, og derfor skal de indtage måtterne, i den rækkefølge de ankommer. Er det utrolig tæt, kan det betyde, at nogle må vente på deres tur.

Hvert fejlskud giver en strafrunde på 150 meter, som skal overstås, inden skiskytten kan fortsætte sit skiløb i løjpen.

• 15 kilometer for kvinderne
• 20 kilometer for herrerne

Den oprindelige skiskydningskonkurrence er den individuelle konkurrence. Skiskytterne sendes af sted med et interval på 30 sekunder, og i løbet af enten de 15 eller 20 kilometer skal kvinderne og herrerne gøre ophold på standpladsen fire gange for at skyde mod de fem faldmål, der er placeret 50 meter væk.

Der skal skiftevis skydes liggende og stående. I de liggende skydninger måler faldmålet 4,5 centimeter i diameter, mens faldmålet måler 11,5 centimeter i diameter i de stående skydninger. Et fejlskud straffes ikke med en strafrunde, men derimod lægges der ét minut til tiden.

Fælles for kvinderne og herrerne er, at den individuelle konkurrence består af fem runder skiløb.

• 12,5 kilometer for kvinderne
• 15 kilometer for herrerne

Både hos kvinderne og herrerne stiller 30 skiskytter til start. Der er tale om de 25 bedst placerede i World Cup-stillingen samt de fem skiskytter derudover, der blev bedst placeret i den foregående disciplin.

De 30 skiskytter sendes af sted samtidig, og for både kvinderne og herrerne består fællesstarten af fem runder skiløb og fire skydninger. Først to liggende, dernæst to stående. Ved den første skydning skal skiskytten indtage den måtte, der svarer til nummeret på dennes vest. Ved de øvrige skydninger skal skiskytterne indtage måtterne, i den rækkefølge de ankommer til standpladsen. Hver forbier udløser en strafrunde på 150 meter.

• 4x6 kilometer for kvinderne
• 4x7,5 kilometer for herrerne

Hver kvinde skal løbe 6 kilometer fordelt på tre runder. Første runde er 2,5 kilometer, anden runde er 1,5 kilometer, og den sidste runde er 2 kilometer. Mellem hver runde skal der gøres ophold på standpladsen. Første skydning er liggende, den anden er stående. Hver runde hos herrerne er 2,5 kilometer, og hver herre skal også skyde to gange.

De startende udøvere begynder på samme tid, og hver nations startende udøver skal ved sin første skydning indtage den måtte, der svarer til nummeret på sit holds veste. Ved de øvrige skydninger skal nationerne indtage måtterne, i den rækkefølge de ankommer til standpladsen.

Den enkelte skiskytte skal naturligvis ramme de fem faldmål ved hver skydning, men skulle hun/han misse et skud, kan vedkommende i modsætning til de individuelle discipliner manuelt lade sin riffel med én patron ad gangen og altså prøve igen. Det er tilladt at foretage tre ladninger per skydning. Hvis det efter brugen af de tre ekstrapatroner stadig ikke er lykkedes skiskytten at ramme alle faldmålene, skal denne løbe en strafrunde på 150 meter for hver manglende fuldtræffer, inden hun/han kan fortsætte sit løb i løjpen.

Når en udøver har gennemført sin tur, må den næste fra nationen tage hul på enten sine 6 eller 7,5 kilometer.

• 2x6 kilometer for kvinderne og 2x7,5 kilometer for herrerne

Mixed stafetten foregår efter de samme regler som den almindelige stafet, men i stedet for fire kvinder eller fire herrer på samme nationshold er der i mixed stafetten to kvinder og to herrer på samme nationshold. 

Det er IBU's tekniske komité, der bestemmer, om det er kvinderne eller herrerne, der lægger ud. Ved dette VM er det herrerne, der starter, og det betyder, at første og anden tur løbes af herrerne, mens tredje og fjerde tur løbes af kvinderne. Alle skal løbe 7,5 kilometer hver.

• 1x6 kilometer, 1x7,5 kilometer

I 2014 introducerede den internationale skiskydningsunion (IBU) single mixed stafetten, der er et hurtigt format. Og i 2019 var formatet så med på VM-programmet for første gang.

Kun én kvinde og én herre repræsenterer hver nation, og den startende skiskytte løber 6 kilometer fordelt på to ture, mens den anden løber 7,5 kilometer fordelt på samme antal ture. Det er IBU's tekniske komité, der bestemmer, om det er kvinden eller herren, der lægger ud. Ved dette VM er det herren, der starter.

Når herren er færdig med sin første tur, er det så kvindens tur. Hver tur består af to runder skiløb og to skydninger - en liggende og en stående - med undtagelse af i dette tilfælde kvindens sidste tur, der består af tre runder skiløb. Hver runde er 1,5 kilometer.

Ligesom i de normale stafetter har skiskytterne tre ekstrapatroner, som de kan gøre brug af i tilfælde af fejlskud. Og igen skal riflen lades manuelt med én patron ad gangen. Hvis det efter brugen af de tre ekstrapatroner stadig ikke er lykkedes skiskytten at ramme alle faldmålene, skal denne løbe en strafrunde på 75 meter for hver manglende fuldtræffer, inden han/hun kan fortsætte sit løb i løjpen, give stafetten videre til sin landsmand eller sætte kurs mod målstregen.