Vinter-OL

- Jeg tror, alle er glade for at skulle hjem, siger stjerne

Dorothea Wierer kan ikke komme i tanker om noget, hun vil savne fra legene i Kina.

Vinter-OL i Beijing nærmer sig sin afslutning.

Ja, faktisk er der kun afslutningsceremonien tilbage. Den italienske skiskydningsstjerne Dorothea Wierer er glad for, at legene snart er slut. Hendes evaluering er i hvert fald ganske hård.

- Det var koldt og meget blæsende. Det var ikke den bedste sne. Det var ikke det bedste sted at have et OL, men det er lige for alle. Jeg tror, at alle er glade for at skulle hjem nu, siger hun til Aftonbladet.

Skiskytter og langrendsløbere er blandt dem, der har kæmpet med hårde forhold undervejs.

Den svenske langrendsstjerne Frida Karlsson kom i mål stærkt forfrossen og kollapsede sågar i et af sine løb, mens nordmanden Tarjei Bø ikke mente, der var tale forhold, der er egnede til skiskydning.

Under legene har store delen af sneen også været kunstig. Det har ikke være lige populært blandt alle atleter.

Vil intet savne

Selvom Dorothea Wierer ikke er begejstret for de forhold, hun er blevet budt under OL, kan hun rejse hjem med en medalje.

Det blev således til bronze på 7,5 kilometer sprint. Fredag deltog hun ved massestarten, men det blev en stor skuffelse, da hun endte som nummer 22 ud af 30 deltagere.

- Jeg forstår, at I havde højere forventninger. Det havde jeg også. Men jeg har aldrig oplevet så kolde forhold. Det passer mig slet ikke, lød det på daværende tidspunkt ifølge det svenske medie.

Nu glæder hun sig mest af alt bare til at komme hjem. Da hun blev spurgt, om der var noget fra legene, hun kommer til at savne, var svaret klart:

- Nej. Undskyld. Ingenting.

Den 31-årige skiskytte fortæller, at hun endnu ikke har besluttet, om det var hendes sidste OL.