Skiskytte indkaldt til ukrainsk hær
Dmytro Pidruchnyi, der blev verdensmester i 2019, skal forsvare sit land imod den nuværende invasion fra Rusland.
Ukrainske Dmytro Pidruchnyi er kommet til et punkt, hvor hans levevej - skiskydning - ikke betyder ret meget.
Skiskytten har droppet resten af sæsonen og er blevet i sit hjemland, hvor han er indkaldt til Ukraines militære styrke, der skal holde den russiske invasion tilbage.
Det fortæller han til norske NRK.
- Jeg frygter intet, siger han til mediet.
- Mit hold og jeg bliver i Ukraine for at forsvare vores hjem og vores familier mod russiske styrker, som har invaderet landet.
Pidruchnyi er blevet udstyret i Tjernobyl, hvor russiske tripper er lige nu.
- Vi hjælper med at styrke forsvarsstrukturen, lavede barrikader og en fæstning. Vores job er at forsvare vores byer og hjælpe militæret, så godt vi kan, siger han.
Skiskytten fortæller, at han aftjener sammen med Dmytro Mazurtsjuk, der konkurrerer i nordisk kombineret og som også deltog ved OL.
Kan være stolte af bogerne
Pidruchnyi er den bedste ukrainske skiskytte på herresiden, og i marts 2019 blev han verdensmester i jagtstarten foran Johannes Thingnes Bø.
Netop nordmanden er dybt imponeret over, at Dmytro Pidruchnyi vil styrke og forsvare sit hjemland, og han har sært ved at sætte sig ind i situationen.
- Et startskud i Kontiolahti i weekenden (hvor World Cuppen starter igen, red.) er en stor kontrast i forhold til skuddene i Kiev. Det, at han er ved fronten og tager sig af sin by og vil beskytte folk, er så stærkt, siger han til NRK.
- Det er så langt fra den verden, vi kender til, og jeg kæmper for at sætte ord på det. Landet kan være stolte af sine borgere, at de stiller op på den måde.
Norske VG meddeler, at fem nationer ikke er at finde i de sidste tre afdelinger i World Cuppen. Det er Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kina og Sydkorea. Johannes Thingnes Bø har også selv meldt afbud, da han stadig er træt og udkørt efter OL.