Rio 2016

Skuffet Bromer om Phelps: Han er jo bare en gammel mand

Viktor Bromer er skuffet over sin sjetteplads i OL-finalen i 200 meter butterfly, som blev vundet af Michael Phelps. En gammel mand, kalder Bromer ham

Tredje gang var desværre ikke lykkens gang for de danske svømmere ved OL i Rio.

Natten til onsdag svømmede Viktor Bromer finale i 200 meter butterfly, og her blev det til en sjetteplads til den 23-årige svømmer.

Det var han ikke tilfreds med.

- Når jeg ikke blander mig i medaljekampen, så synes jeg godt, jeg kan tillade mig at se lidt mere indad på min egen præstation og være skuffet over, at det ikke går særlig godt, siger Viktor Bromer til TV 2 SPORT.

Den danske svømmer havde nemlig satset på at skulle iklædes en olympisk medalje.

- Jeg havde regnet med at kunne blande mig i kampen om medaljerne. Når vi ser på resultatet, så er det ikke meget hurtigere end min egen personlige rekord. Jeg føler, jeg har trænet rigtig godt, og at der var en personlig rekord i armene. Hvis alt var gået godt, så tror jeg, jeg kunne have blandet mig, siger Viktor Bromer.

Det er otte år siden, han var den vildeste svømmer. Nu er han bare en gammel mand

Viktor Bromer om guldvinderen Michael Phelps

- Jeg havde det rigtig godt op til løbet, men resultatet er det samme. Det irriterer mig.

Blev slået af en gammel mand

I stedet gik guldmedaljen til amerikanske Michael Phelps, der nu kan bryste sig af hele 20 olympiske guldmedaljer og 24 medaljer i alt. Dybt imponerende statistik, der dog ikke holder den jyske svømmer fra at sende et stikpille i retning af den 31-årige guldvinder.

- Det er otte år siden, han var den vildeste svømmer. Nu er han bare en gammel mand. Ha ha, siger Bromer med et smil og fortsætter:

Det er selvfølgelig en stor ære at svømme mod ham. Det havde selvfølgelig været endnu større at slå ham.

Se finalen i 200 meter butterfly her:

Resultatet af finalen i 200 meter butterfly