Blume sætter dansk rekord og er hurtigst af alle i 50 meter fri

Pernille Blume slog den danske rekord i 50 meter fri og var samtidig bedst af alle.

Svømmeren Pernille Blume imponerede stort, da hun slog den danske rekord på 50 meter fri i tiden 24.23.

Tiden var samtidig bedst af alle i de indledende heats, og det giver selvsagt en plads i semifinalen. Hun var tre hundrededele af et sekund hurtigere end britiske Francesca Halsall.

Jeanette Ottesen er også klar til semifinalen i 50 meter fri med tiden 24.48, som var femtebedst af alle.

Semifinalerne svømmes i nat klokken 3:51.