Rio 2016

Jeanette Ottesen misser medalje i tæt OL-finale

Danske Jeanette Ottesen var kun en hundrededel af et sekund fra bedste tid, men blev alligevel sidst i OL-finalen i 100 meter fri, hvor to vandt guld.

Jeanette Ottesen svømmede natten til fredag OL-finale i 100 meter fri. Selvom danskeren svømmede op til sit absolut bedste, så rakte tiden 53,36 kun til en ottendeplads.

Tiden er blot én hundredel af et sekund fra hendes personligt bedste, som hun satte i semifinalen natten til torsdag.

Finalen blev en meget tæt affære, der faktisk endte med to guldmedaljevindere. Amerikaneren Simone Manuel og canadiske Penny Oleksiak er således begge to olympiske vindere i tiden 52,70. Det er i øvrigt olympisk rekord.

Resultatet af finalen i 100 meter fri.

Ottesen har dog stadig mulighed for at en OL-medalje. Hun er en del af det danske hold i 4 x 100 meter medley sammen med Pernille Blume, Mie Østergaard Nielsen og Rikke Møller Pedersen.

Ottesen runder dermed en skuffende dansk nat i svømmearenaen af. En time forinden var landskvinde Rikke Møller Pedersen også i bassinet. Her endte danskeren ligeledes som nummer otte.