Rio 2016

Euforisk Blume efter sensationelt OL-guld: Totalt uvirkeligt

Olympisk mester og bronzevinder Pernille Blume er tabt for ord over nattens begivenheder, hvor hun først vandt OL-guld og derefter en bronzemedalje.

Man forstår det godt. At hun har svært ved at sætte ord på det. For hvordan reflekterer man lige over en nat, hvor man først laver en mindre sensation og vinder OL-guld i 50 meter fri, for blot en time senere at hente endnu en OL-medalje, denne gang med 4 x 100 meter medley-holdet?

Natten til søndag var en helt vild dag for Pernille Blume, der kan kalde sig olympisk mester.

- Det har været så vildt. Jeg tror ikke, jeg kan beskrive det her. Fra at være en svømmer, som folk måske ikke lægger mærke til - der var ikke de store forventninger til mig - til at stå med en guldmedalje... Argh!, råber Blume spontant og fremviser lykkelig sin guldmedalje på presseseancen efter nattens finaler.

Var overhovedet ikke nervøs

Hendes mål inden OL var klart. Hun ville gerne nå semifinalen. Hendes drøm var at komme videre til finalen.

Derfor kunne hun natten til søndag gå ind i svømmearenaen uden pres på hendes skuldre. Pernille Blume beskriver, hvordan hun smilede og vinkede til alle, da hun blev kaldt ind i hallen af stadionspeakeren før finalen.

- Da jeg stod her i finalen, så var jeg slet ikke nervøs. Jeg er næsten altid ved at besvime af nervøsitet. Mine ben plejer at blævre så meget, at jeg ved at falde af skamlen. Det var jeg slet ikke før finalen, siger Pernille Blume.

Hun smadrede den danske rekord på sin vejen mod den ultimative succes. To gange. Fra det indledende heat videre til semfinalen i bedste tid. Og fra semifinalen til finalen ditto.

- Jeg var nervøs i semifinalen, for det var ligesom mit mål. Da jeg kom vindere til semifinalen som nummer et, var jeg så glad. Og jeg havde glædet mig så meget til finalen i dag, siger hun.

Måske skal hendes manglende finalenerver forklares med, at hun inden OL havde bestemt sig for, at hun kom til legene med andre mål end medaljer for øje. 

- Jeg har lidt givet mig selv et stempel, der siger, at jeg ikke rigtig kan præstere ved de store stævner. Så jeg lovede min træner inden OL, at jeg ville have det sjovt. Så var alt andet en slags andenprioritet for mig, forklarer hun.

Førsteprioriten blev indfriet, det afslører hendes smil, hendes lattermildhed. Nu står hun der med andenprioriteterne om halsen: en guldmedalje og en bronzemedalje.

Bronzemedaljer som prikken over i'et

Nok har hun netop vundet guldmedalje på egen hånd, men bronzemedaljen i 4 x 100 meter medley sammen med Jeanette Ottesen, Mie Ø. Nielsen og Rikke Møller Pedersen er også én, hun sætter stor pris på.

- Det har været en drøm siden 2012, hvor vi fandt ud af, at denne her holdkap var noget specielt. Vi har arbejdet så hårdt for at få denne her holdkap til at kunne lykkes, siger Pernille Blume.

- Det er en kæmpe forløsning at sige, at selvom det ikke kunne lykkes til et VM, så kunne det til et OL, og det er fandeme i orden altså. Jeg er tabt for ord over, at vi kan være så gode sammen os fire, siger hun.

Nu kan hun se tilbage på et OL, der har overgået alle hendes vildeste forventninger, alle hendes vildeste fantasier. 

- Jeg er virkelig glad for, at jeg ikke har et løb efter det her, for jeg er virkelig træt nu, siger hun.

Og smiler. Griner. Som vi har set hende gøre så mange gange under dette OL.