OL Tokyo 2020

Ottesen afsluttede karrieren i tårer: - En drøm, der går i opfyldelse

Tårerne fik frit løb efter OL-finalen, hvor Jeanette Ottesen så tilbage på en stor karriere og en fornem afslutning.

33-årige Jeanette Ottesen har svømmet karrierens sidste løb.

I OL-finalen på 4 x 100 meter fri blev hun sammen med holdkammeraterne Pernille Blume, Julie Kepp Jensen og Signe Bro nummer otte ud af otte i finalen i Tokyo.

Jeg har et mentalt billede af dagen både i går og i dag. Det vil jeg aldrig glemme

Jeanette Ottesen efter OL-finalen

Sidstepladsen tog dog ingenting fra oplevelsen og afslutningen på en lang karriere, hvor Ottesen svømmede sidste tur for Danmark. Allerede da finalen var forbi, havde hun de store følelser uden på badedragten.

- Jeg græd, da jeg slog hånden i væggen. Det var virkelig forløsningens gråd og lykke. Glædestårer. Jeg har jo været klar til det her i et år. Jeg har været klar til at indstille karrieren et år, og nu kom det på den allerbedst tænkelige måde.

- Jeg har aldrig turde drømme om, jeg skulle afslutte min karriere i en OL-finale. Det er jo vitterligt en drøm, der går i opfyldelse, siger Jeanette Ottesen.

For over tre år siden slog hun fast, at hun ikke havde tænkt sig at give op, selvom det i perioder så sort ud med svømmekarrieren. Ottesen ville kæmpe for at afslutte karrieren med endnu et OL. Det femte(!) af slagsen.

- Jeg havde aldrig turde håbe på, at afslutningen skulle være i en OL-finale, siger hun.

Spørgsmål fik tårerne til at trille

Kampen for at holde til OL i 2020 – og senere 2021 – var med manden, engelske Marco Loughran, på sidelinjen som træner, mens også datteren Billie-Mai har haft stor betydning for motivationen.

Derfor tøvede Ottesen hellere ikke længere, da hun blev bedt om at fremhæve karrierens største øjeblik. Ét øjeblik, der strækker sig over lang tid, og som fik tårerne til at trille ved at snakke om det:

- Jeg vil fremhæve de sidste tre et halvt år. Det projekt, min mand og jeg har haft, har været større end alt andet, jeg nogensinde har vundet. At kunne samarbejde på den måde, lyder det, inden Ottesen må tage en dyb vejrtrækning.

- Det, synes jeg selv, er ret stort. Jeg havde aldrig troet, at det var sådan, det skulle foregå. Jeg har da været i tvivl mange gange, om vi overhovedet kunne holde hinanden ud. Om det kunne lykkes. Og det gjorde det.

- Til at starte med blev jeg afskrevet af alle. Vi stoppede bare ikke med at tro på det. Og det kunne jeg selvfølgelig ikke have gjort alene. Jeg har været ved at kaste håndklædet i ringen masser af gangen. Men så har der været så mange mennesker omkring mig, der bare har prøvet at holde mig oppe, lyder det fra en tydelig rørt Ottesen.

- Det vil jeg aldrig glemme

Den lange jagt på et mindeværdigt farvel til den sport, hun har elsket – og til tider hadet – overalt på jorden, sluttede søndag middag lokaltid i Tokyo, Japan.

Selvom der ikke var tilskuere på tribunerne i Tokyo Aquatic Centre, blev det en oplevelse til hukommelsen.

- Jeg nåede at nyde det rigtig, rigtig meget. Jeg sad på stolen derinde før starten, og jeg tog mig selv i at kigge rundt. Mere end jeg nogensinde har gjort før. Så jeg har fået det hele med. Jeg kiggede på pigerne, da de svømmede. Jeg var meget fokuseret på, hvad der egentlig skete.

- Det var rigtig rart at være i det på den måde. Normalt er man sådan lidt omtåget og tænker kun på sig selv. Men jeg synes virkelig, jeg har et mentalt billede af dagen både i går og i dag. Det vil jeg aldrig glemme.

Ottesen har været en del af det danske OL-hold fem gange siden legene i Athen i 2004. I fjerde forsøg lykkedes det for Ottesen at hente den første olympiske medalje, da det blev til bronze med holdkappen i Rio.

Fem år senere sluttede det hele med glædestårer i Tokyo.