Ekspert er 99 % sikker: Derfor blev OL-vand pludselig grønt
Ifølge den amerikanske bassindesigner Kevin Post, så er det enten metal eller alger, der er skyld i grønt svømmevand ved OL.
Folk har i stor stil undret sig over, hvorfor at vandet i udspringsbassinet i Rio pludselig skiftede fra azurblå til grønt i går.
Nu har det amerikanske medie Sports Illustrated angiveligt fundet forklaringen.
Sports Illustrated har været i kontakt med Kevin Post, der ved med til at designe svømmebassinerne til OL i Atlanta i 1996, og ifølge ham er sagen klar.
Ifølge Post er grønt vand 99% af gangene forårsaget af enten alger eller metal i vandet. Alger vil oftest skabe mere grumset vand, mens for meget metal fortsat ville få bassinet til at fremstå klart.
Hvis der er tale om alger i vandet, skyldes det ifølge Post, at der ikke er nok klor i vandet.
I OL-vandets tilfælde peger Post ifølge Sports Illustrated på, at det er mest sandsynligt, at der har været tale om en forhøjet mængde alger.
Algerne burde dog ikke være kommet frem, når der er tale om så stort et bassin, hvor man konstant (bør) overvåge indholdet af klor, ph-værdier og filtreringen mener Kevin Post.
På vippen til at grine
Grønt vand eller ej, så blev konkurrencen gennemført, og her viste den kinesiske duo Chen Ruolin og Liu Huixia sig bedst i det grønne vand. Og mens guldvinderne slog fast, at vandets farve ikke påvirkede dem, så fik det en smule indflydelse på bronzevinderne fra Canada.
Kort før de to canadiere Meaghan Benfeito og Roseline Filion skulle springe, kunne publikum se de to udspringere kæmpe med ikke at grine oppe på vippen.
- Det eneste vi sagde, var at vi skulle sørge for ikke at åbne vores mund, når vi landede i vandet, lød det fra Benfeito ifølge The Telegraph.
OL-arrangørerne har også været ude og garantere, at der ikke er noget farligt ved det grønne vand.