Rio 2016

Iransk kvinde sikrer sit land historisk OL-medalje

Taekwondokæmperen Kimia Alizadeh Zenoorin har som den første iranske kvinde vundet en OL-medalje.

De danske kvindelige OL-atleter har været bogstavelig talt været guld værd for Danmark.

Udover at have skaffet Danmarks eneste guldmedalje ved dette OL har de indtil videre også vundet syv andre medaljer. Mens mændene kun har skaffet fem.

Sådan ser medaljefordelingen ikke ud resten af verden. Især ikke i Iran.

Der har det hørt til en naturlighed, at det er de iranske mænd, som har hevet OL-medaljer hjem. Indtil i dag.

Den blot 18-årige taekwondokæmper Kimia Alizadeh Zenoorin formåede at vinde suverænt 5-1 over svenske Nikita Glasnovic i bronzekampen.

Kimia Alizadeh Zenoorin blev den første iranske kvinde til at vinde en OL-medalje.

Med sejren blev Zenoorin den første iranske kvinde nogensinde til at vinde en OL-medalje.

- Jeg er så glad på vegne af alle iranske piger, fordi det er den første medalje. Jeg håber, at det bliver til guld ved næste OL, sagde hun efter bronzekampen til BBC.

Gennem historien har Iran fået 65 OL-medaljer, men i blot fire forskellige sportsgrene. Brydning, vægtløftning, taekwondo og atletik. Zenoorins medalje er den femte til Iran ved dette OL.