Tennis

Pless er utilfreds med ligeløn

Den danske tennisspiller Kristian Pless mener ikke, at mandlige og kvin-delige spillere skal tjene det samme, selvom de vinder de samme turneringer.

"Jeg går personligt ind for ligeløn for det samme stykke arbejde. Problemet her er dog, at der ikke er tale om det samme stykke arbejde. I kvindernes grandslam-turneringer spiller de bedst af 3 sæt, hvor en kamp normalt tager mellem 1 og 2,5 time. Hos mændene spiller vi bedst af 5 sæt, hvor en kamp normalt tager mellem 2 og 4,5 time," skriver Pless på sin hjemmeside.

Den prestigefyldte turnering Wimbledon har som den sidste af Grand Slam-turneringerne valgt at indføre ligeløn, og det har skabt stor debat i tennisverdenen. Pless håber, at de mandlige spillere vil stå sammen, og kæmpe for mændenes vilkår.

"Et eller andet sted vil jeg dog håbe, at de mandlige spillere siger; "Det er helt fint vi får samme løn, men så gider vi selvfølgelig ikke bruge dobbel så lang tid på arbejdet," siger Pless.

Danmarks bedste tennisspiller står ikke alene med sine holdninger. Michael Tauson bakker op om den 26-årige dansker.

"Det er svært at argumentere mod. Når man er færdig med en grand slam turnering for herrenes vedkommende har de minimum spillet 15-20 timer, hvor damerne har spillet det halve", siger Tauson til TV 2 Sporten.

Fra Christiansborg lyder der til gen-gæld andre toner. Både kulturminister Brian Mikkelsen og Dansk Folkepartis ligestillingsordfører Louise Frevert tager afstand fra udtalelserne.

"Kvinder og mænd skal have det samme for at spille de samme turneringer, det kan godt være at det spillere lidt kortere tid en end mændene, men de spiller det ud fra deres fysiske formåen og det gør det i øvrigt aldeles fremragende", siger kultur-minister Brian Mikkelsen til TV 2 Sporten.

Louise Frevert kalder Pless chauvanis-tisk og er skuffet over den unge dan-sker.

"Der skal trænes lige meget om man er mand eller kvinde, og jeg er meget skuffet over at en ung mand som Kris-tian Pless, der repræsenterer et lige-stillingsland som Danmark kan have de holdninger", siger Frevert til TV 2 Sporten.