Tennis

Wozniacki ydmyget i Fed Cuppen

Caroline Wozniackis tilstedeværelse var ikke nok til at sikre Danmark en sejr mod Sverige i Fed Cup i Portugal.

Verdensranglistens nummer tre vandt ganske vist sin singlekamp og udlignede til 1-1 i kampe, men derefter blev Caroline Wozniacki sammen med Karina Ildor Jacobsgaard regulært ydmyget i damedoublen.

0-6, 0-6 lød cifrene i doublen mod Johanna Larsson og Sofia Arvidsson, som dermed sikrede svenskerne en samlet sejr på 2-1.

Sikker sejr til Woznaicki i single

I den første damesinglekamp gjorde Johanna Larsson kort proces mod Mai Grage og vandt 6-3, 6-1.

Derefter kom Caroline Wozniacki på banen, og danskeren viste ingen nåde over for Sofia Arvidsson. Wozniacki sejrede 6-3, 6-1, inden Arvidsson tog revanche i doublen.

Danmark møder torsdag Ungarn i den anden kamp i gruppen, der også tæller Letland.