Tennis

Wozniacki i mål i kanontid i New York

Caroline Wozniacki har gennemført sit første maratonløb nogensinde, da den danske verdensstjerne sammen med 50.000 deltagere løb de 42 kilometer og 195 meter i New Yorks gader.

Og trods en hård vind og kold vejr løb Wozniacki distancen på 3 timer 26 minutter og 33 sekunder, hvor hun fik massiv støtte for de mange tilskuere på ruten.

Caroline Wozniacki løb i mål kl.19.11 dansk tid, hvor hun krydsede målstregen i Central Park.

Den danske stjerne er den første aktive tennisstjerne, der løber - og gennemfører - en maraton.

Før dagens tur rundt i New York havde hun aldrig løbet mere end 20 kilometer, men på trods af det har hun hele vejen igennem været sikker på, at hun kunne gennemføre.

Og var der nogen, der tvivlede, blev de gjort til skamme denne søndag, hvor Wozniacki altså løb en rigtig fornuftig tid.

Undervejs havde hun også overskud til at smile og vinke til TV 2's udsendte, Jesper Steinmetz. Se klippet her: