Tennis-opvarmning inden OL: Wozniacki smadrer al modstand i Philadelphia

Caroline Wozniacki spillede som optakt til OL i Rio en amerikansk holdturnering, og hun fejede al modstand af banen.

Den tidligere tennisetter på verdensranglisten Caroline Wozniacki deltog i tennisturneringen Mylan World Team Tennis, hvor hun spillede for sit hold, Philadelphia Freedoms.

Mylan World Team Tennis er en amerikansk holdturnering for professionelle og tidligere professionelle spillere. Tdiligere store tennisstjerner som Andy Roddick og James Blake deltager ogsÃ¥ i turneringen.

Kampene er de sidste inden den danske tennisdarling vender snuden mod Rio, hvor hun udover at repræsentere Danmark i tennisturneringen også skal være den danske fanebærer.

Wozniacki har fejret al modstand af banen i sin single-kamp i Philadelphia. Danskeren vandt blandt andet over franskmanden Pauline Parmentier, som ligger nummer 70 i verden, med cifrene 5-1.

Mylan World Team Tennis bliver først færdigspillet 26. august, men allerede den 4. august drager Wozniacki til Rio, hvor der samme dag klokken 16.00 dansk tid bliver trukket lod til tennisturneringen mellem de 64 kvindelige spillere.

Den danske tennisdronning risikerer at møde Serena Williams allerede i første runde, fordi hun ikke er seedet i OL-turneringen. Hun spiller sin første kamp på søndag.

- OL finder kun sted hvert fjerde år, derfor får du ikke særlige mange chancer i den turnering, fortalte Wozniacki på et pressemøde ved Mylan World Tennis Team.

- Når jeg går på banen, vil der være lidt mere pres på. På den anden side er det en drøm at få lov at repræsentere ens land ved så stor en sportsbegivenhed.

Med sig i Rio har Caroline Wozniacki sin træner og far Pjotr. Frederik Løchte Nielsen er såkaldt hitting partner – træningspartner – hvilket han også var tilbage i 2012 i London.