Tennis

Internationale medier roser Wozniacki: Episk, vidunderlig og inspirerende

Caroline Wozniacki vandt sæsonfinalerne i Singapore, da hun besejrede Venus Williams. Og det er ikke gået ubemærket hen i de internationale medier.

- Det er den største sejr i Caroline Wozniackis karriere. 

Sådan er den generelle ordlyd på de internationale medier om danskerens triumf ved sæsonfinalerne i Singapore, hvor hun søndag besejrede amerikanske Venus Williams i finalen. 

Turneringen har kun deltagelse af årets otte bedste spillere i verden, og netop på grund af det stærke felt bliver det betragtet som én af de mest prestigefyldte titler på kalenderen. 

- Vidunderlige Wozniacki vinder titlen ved WTA Finals, skriver WTA på sin hjemmeside

- Caroline Wozniacki sikrede sig den største sejr i karrieren, da hun slog Venus Williams med 6-4, 6-4, da hun vandt sæsonfinalerne i Singapore, skriver Sky Sports, der bliver bakket op af flere internationale medier. 

Wozniacki: - Det føles rigtig, rigtig godt Video: TV 2 SPORT

- Titlen er den største i danskerens karriere, skriver TV 2 Norge

- Den 27-årige dansker, der var nummer ét på verdensranglisten i 2010 som 20-årig, har arbejdet hårdt for at bide sig fast i verdenstoppen. 2017 har været hendes bedste år siden hendes gennembrud, og søndag vandt hun over Venus Williams for første gang, fortsætter det norske medie. 

- Det er den største sejr i hendes karriere. Caroline Wozniacki sikrede sig titlen ved sæsonfinalerne. Danskeren besejrede Venus Williams for første gang og går nu forbi hende på verdensranglisten, skriver det tyske medie Der Spiegel.

Caroline Wozniacki havde tidligere mødt Venus Williams syv gange, men hver gang var danskeren gået fra banen som taber. Og det er også noget, der er lagt mærke til. 

- Wozniacki vandt episk kamp mod Venus Williams, da hun sikrede sig titlen i WTA Finals, skriver Eurosport

- Den 37-årige amerikaner havde en føring på 7-0 i indbyrdes opgør mod Wozniacki, men ved hjælp af en inspirerende serv lykkedes det danskeren at tage sejren og titlen for første gang, skriver sportsmediet videre. 

Danskeren har i løbet af sin karriere vundet 27 titler på WTA-touren, men det er endnu ikke blevet til en Grand Slam-titel, som betragtes som den største titel overhovedet i tennis. 

Men søndagens sejr i Singapore kommer tæt på, skriver franske l'Equipe. 

- Danskeren mangler stadig at vinde en Grand Slam. Sæsonfinalerne er ikke en Grand Slam, men det er den turnering, der kommer tættest på. Og Caroline Wozniacki tabte kun til Caroline Garcia i en kamp, der ikke havde nogen stor interesse for danskeren, skriver l'Equipe

Caroline Wozniacki har nu spillet sin sidste kamp i denne sæson, og danskeren kan glæde sig over, at hun slutter som nummer tre på verdensranglisten. 

Caroline Wozniackis 55 finaler

2008

Caroline Wozniacki vinder Nordea Nordic Light Open i Stockholm 2008.

4 finaler

  • 3. august: Vinder Nordic Light Open i Stockholm over Vera Dushevina med 6-0, 6-2
  • 23. august: Vinder Connecticut Open i USA over Anna Chakvetadze med 3-6, 6-4, 6-1
  • 5. oktober: Vinder Japan Open i Tokyo over Kaia Kanepi med 6-2, 3-6, 6-1
  • 26. oktober: Taber Luxembourg Open til Elena Dementieva med 6-2, 4-6, 6-7
Foto: KRISTER LARSSON / Scanpix Denmark

2009

Caroline Wozniacki slår Virginie Razzano i Eastbourne.

8 finaler

  • 21. februar: Taber U.S. National Indoor i USA til Vicotria Azarenka med 1-6, 3-6
  • 12. april: Vinder Amelia Island Championships i USA over Aleksandra Wozniak med 6-1, 6-2
  • 19. april: Taber Charleston Open i USA til Sabine Lisicki med 2-6, 4-6
  • 17. maj: Taber Madrid Open til Dinara Safina med 2-6, 4-6
  • 20. juni: Vinder Eastbourne International i USA over Virginie Razzano med 7-6, 7-5
  • 11. juli: Taber Swedish Open i Båstad til María José Martinez Sánchez med 5-7, 4-6
  • 29. august: Vinder Connecticut Open i USA over Elena Vesnina med 6-2, 6-4
  • 13. september: Taber US Open i New York til Kim Clijsters med 5-7, 3-6
Foto: LEON NEAL / Scanpix Denmark

2010

Caroline Wozniacki med champagne efter finalesejr Danish Open.

8 finaler

  • 21. marts: Taber Indian Wells Open i USA til Jelena Jankovic med 2-6, 4-6
  • 11. april: Vinder Amelia Island Championships i USA over Olga Govortsova med 6-2, 7-5
  • 8. august: Vinder Danish Open i København over Klára Zakopalová med 6-2, 7-6
  • 23. august: Vinder Canadian Open i Montreal over Vera Zvonareva med 6-3, 6-2
  • 28. august: Vinder Connecticut Open i USA over Nadia Petrova med 6-3, 3-6, 6-3
  • 2. oktober: Vinder Pan Pacific Open i Japan over Elena Dementieva med 1-6, 6-2, 6-3
  • 10. oktober: Vinder China Open i Beijing over Vera Zvonareva med 6-3, 3-6, 6-3
  • 31. oktober: Taber WTA Tour Championships i Qatar til Kim Clijsters med 3-6, 7-5, 3-6
Foto: KELD NAVNTOFT / Scanpix Denmark

2011

Caroline Wozniacki vinder Brussels Open i 2011.

8 finaler

  • 20. februar: Vinder Dubai Tennis Championships over Svetlana Kuznetsova med 6-1, 6-3
  • 26. februar: Taber Qatar Open i Doha til Vera Zvonareva med 4-6, 4-6
  • 20. marts: Vinder Indian Wells Open i USA over Marion Bartoli med 6-1, 2-6, 6-3
  • 10. april: Vinder Charleston Open i USA over Elena Vesnina med 6-2, 6-3
  • 24. april: Taber Stuttgart Open til Julia Görges med 6-7, 3-6
  • 21. maj: Vinder Brussels Open i Belgien over Peng Shuai med 2-6, 6-3, 6-3
  • 12. juni: Vinder Danish Open i København over Lucie Safárová med 6-1, 6-4
  • 27. august: Vinder Connecticut Open i USA over Petra Cetkovská med 6-4, 6-1
Foto: JOHN THYS / Scanpix Denmark

2012

Caroline Wozniacki vinder Korea Open i 2012.

4 finaler

  • 15. april: Taber Danish Open i København til Angelique Kerber med 4-6, 4-6
  • 23. september: Vinder Korea Open i Seoul over Kaia Kanepi med 6-1, 6-0
  • 21. oktober: Vinder Kremlin Cup i Moskva over Samantha Stosur med 6-2, 4-6, 7-5
  • 4. november: Taber Tournament of Champions i Bulgarien til Nadia Petrova med 2-6, 1-6
Foto: JUNG YEON-JE / Scanpix Denmark

2013

Caroline Wozniacki mod Maria Sharapova til Indian Wells i 2013.

2 finaler

  • 17. marts: Taber Indian Wells i USA til Maria Sharapova med 2-6, 2-6
  • 20. oktober: Vinder Luxembourg Open over Annika Beck med 6-2, 6-2
Foto: STEPHEN DUNN / Scanpix Denmark

2014

Caroline Wozniacki efter sin sejr over Roberta Vinci.

3 finaler

  • 20. juli: Vinder Istanbul Cup i Tyrkiet over Roberta Vinci med 6-1, 6-1
  • 7. september: Taber US Open i New York til Serena Williams med 3-6, 3-6
  • 21. september: Taber Pan Pacific Open i Japan til Ana Ivanovic med 2-6, 6-7
Foto: OSMAN ORSAL / Scanpix Denmark

2015

Caroline Wozniacki vinder Malaysia Open i 2015.

3 finaler

  • 10. januar: Taber Auckland Open i New Zealand til Venus Williams med 6-2, 3-6, 3-6
  • 8. marts: Vinder Malaysian Open i Kuala Lumpur over Alezandra Dulgheru med 4-6, 6-2, 6-1
  • 26. april: Taber Stuttgart Open til Angelique Kerber med 6-3, 1-6, 5-7
Foto: MANAN VATSYAYANA / Scanpix Denmark

2016

Caroline Wozniacki kysser trofæet efter sejren i Hong Kong.

2 finaler

  • 25. september: Vinder Pan Pacific Open i Japan over Naomi Osaka med 7-5, 6-3
  • 16. oktober: Vinder Hong Kong Tennis Open over Kristina Mladenovic med 6-1, 6-7, 6-2
Foto: BOBBY YIP / Scanpix Denmark

2017

Wozniacki vinder sæsonfinalen.

8 finaler

  • 18. februar: Taber Qatar Open i Doha til Karolína Plísková med 3-6, 4-6
  • 25. februar: Taber Dubai Tennis Championships til Elina Svitolina med 4-6, 2-6
  • 1. april: Taber Miami Masters i USA til Johanna Konta med 4-6, 3-6
  • 1. juli: Taber Aegon International Eastbourne i USA til Karolína Plísková med 4-6, 4-6
  • 30. juli: Taber Swedish Open i Båstad til Katerina Siniaková med 3-6, 4-6
  • 13. august: Taber Rogers Cup i Toronto til Elina Svitolina med 4-6, 0-6
  • 24. september: Vinder Pan Pacific i Tokyo over Anastasia Pavlyuchenkova med 6-0, 7-5
  • 29. oktober: Vinder WTA Finals i Singapore over Venus Williams med 6-4, 6-4
Foto: EDGAR SU / Scanpix Denmark

2018

Caroline Wozniacki med det synlige bevis på sin triumf i Australian Open.

4 finaler

  • 7. januar: Taber ASB Classic i Auckland, New Zealand til Julia Görges med 4-6, 6-7(4)
  • 27. januar: Vinder Australian Open over Simona Halep med 7-6, 3-6, 6-4
  • 30. juni: Vinder Nature Valley International i Eastbourne, England over Aryna Sabalenka med 7-5, 7-6(5)
  • 7. oktober: Vinder China Open over Anastasija Sevastova med 6-3, 6-3.
Foto: scanpix

2019

Smilet er tilbage hos Caroline Wozniacki.

1 finale

  • 7. april: Taber Volvo Charleston Open, USA til Madison Keys med 6-7 (5), 3-6
Foto: Yong Teck Lim / Ritzau Scanpix