Tennis

Wozniacki taber finale i Auckland til tysk servemaskine

Caroline Wozniacki tabte WTA-finalen i Auckland i New Zealand i to sæt mod Julia Görges fra Tyskland.

Sætcifre: Julia Görges vandt finalen 6-4, 7-6(4) over Caroline Wozniacki.

Varighed: En time og 30 minutter (1. sæt: 32 minutter)

Finalister:

Caroline Wozniacki, verdens nummer tre (førsteseedet). Julia Görges, verdens nummer 14 (andenseedet)

Det sagde de efter kampen:

Caroline Wozniacki: Hun spillede rigtig godt i dag, og hun har helt åbenlyst haft en flot afslutning på sæsonen sidste år og fortsætter sin gode form, så tillykke med i dag. Jeg vil forsøge at få revanche i Australien.

Julia Görges: Det føles fantastisk. Det handler ikke kun om at vinde her, men også om min stabilitet, som jeg har haft de seneste uger og måneder. Det gør mig stolt, og jeg nyder hvert et øjeblik.

Højdepunkter:

Julia Görges var skræmmende stærk i sin serv, hvor hun i første sæt lavede syv serveesser. Tyskeren viste også flere prøver på sin flotte offensive spillestil, hvor hun i finalen lavede 41 vinderslag, mens Caroline Wozniacki til sammenligning lavede 18. I videoen herunder kan du se nogle af de bedste point og dueller fra finalen.

Wozniacki tabte til Görges: Her er finalens bedste point og dueller

Lyn-analyse

Caroline Wozniacki kommer lidt for sent i gang. Hendes vilje og fightergen slår først for sent igennem, og der står Julia Görges på det hele i halvandet sæt. Tyskeren formår fra start at holde taktikken, hun kommer ind og går på boldene fra start og får kyst Caroline, der er et halvt skridt efter alle bolde.

Caroline Wozniacki tabte WTA-finalen i Auckland til Julia Görges.
Caroline Wozniacki tabte WTA-finalen i Auckland til Julia Görges.

Wozniacki tabte finale nummer 51

Caroline Wozniacki kom aldrig tæt på sejren i sin WTA-finale nummer 51, da danskeren blev besejret i Auckland i New Zealand med 6-4, 7-6(4) til Julia Görges fra Tyskland.

Finalen stod mellem turneringens to største stjerner, Caroline Wozniacki (seedet 1) mod Julia Görges (seedet 2), der mødte hinanden for tiende gang. Julia Görges førte før finalen i de indbyrdes opgør med 5-4.

Den danske tennisspiller kom dårligt fra start i første sæt, hvor hun blev brudt i første parti.

Tyskeren servede utrolig stærkt i sine partier, hvor Caroline Wozniacki ikke fik en eneste breakbold i finalens første sæt, der blev vundet af Julia Görges med 6-4. Et sæt, hvor tyskeren lavede syv serveeesser.

I andet sæt blev danskeren igen brudt i sit første serveparti.

Caroline Wozniacki begyndte dog at returnere bedre i tyskerens servepartier og havde bagud med 1-2 og 2-3 en breakbold i hvert parti, men hver gang blev muligheden afvist prompte af flotte server.

Wozniackis første føring i finalen

Det skulle dog lykkes Wozniacki at tilspille sig endnu en breakbold ved stillingen 3-4 til Görges, der lavede en dobbeltfejl til 30-40, og danskeren holdt hovedet koldt og bragte sig på 4-4.

Sættet fortsatte dog med at bølge frem og tilbage, og Wozniacki stod efterfølgende over for to breakbolde til Julia Görges, der dog ikke formåede at udnytte nogen af dem. Dermed fik Wozniacki sin første føring i kampen ved stillingen 5-4.

Julia Görges formåede dog også at holde serv, og så skulle andet sæt afgøres i tiebreak. Her fulgte de to spillere hinanden til stillingen 2-2.

Herefter trak tyskeren fra til 4-2 og senere 5-3. Wozniacki fik reduceret med et enkelt point, inden Julia Görges spillede sig til to matchbolde, hvor tyskeren udnyttede den første.

Dermed tabte Caroline Wozniacki sin WTA-finale nummer 51. Julia Görges vandt sin femte WTA-titel i karrieren med 6-4, 7-6(4). Det var den tredje turneringstitel i træk for tyskeren, der også har vundet 14 kampe på stribe.

Wozniacki ny toer i verden

Caroline Wozniacki rejser nu til Melbourne, hvor hun skal forberede sig til årets første Grand Slam, Australian Open, der begynder den 15. januar.

Danskeren rykker op som nummer to i verden, når verdensranglisten bliver opdateret mandag.

Se en genudsendelse af finalen i fuld længde på TV 2 SPORT kl. 07.35.

Caroline Wozniackis 55 finaler

2008

Caroline Wozniacki vinder Nordea Nordic Light Open i Stockholm 2008.

4 finaler

  • 3. august: Vinder Nordic Light Open i Stockholm over Vera Dushevina med 6-0, 6-2
  • 23. august: Vinder Connecticut Open i USA over Anna Chakvetadze med 3-6, 6-4, 6-1
  • 5. oktober: Vinder Japan Open i Tokyo over Kaia Kanepi med 6-2, 3-6, 6-1
  • 26. oktober: Taber Luxembourg Open til Elena Dementieva med 6-2, 4-6, 6-7
Foto: KRISTER LARSSON / Scanpix Denmark

2009

Caroline Wozniacki slår Virginie Razzano i Eastbourne.

8 finaler

  • 21. februar: Taber U.S. National Indoor i USA til Vicotria Azarenka med 1-6, 3-6
  • 12. april: Vinder Amelia Island Championships i USA over Aleksandra Wozniak med 6-1, 6-2
  • 19. april: Taber Charleston Open i USA til Sabine Lisicki med 2-6, 4-6
  • 17. maj: Taber Madrid Open til Dinara Safina med 2-6, 4-6
  • 20. juni: Vinder Eastbourne International i USA over Virginie Razzano med 7-6, 7-5
  • 11. juli: Taber Swedish Open i Båstad til María José Martinez Sánchez med 5-7, 4-6
  • 29. august: Vinder Connecticut Open i USA over Elena Vesnina med 6-2, 6-4
  • 13. september: Taber US Open i New York til Kim Clijsters med 5-7, 3-6
Foto: LEON NEAL / Scanpix Denmark

2010

Caroline Wozniacki med champagne efter finalesejr Danish Open.

8 finaler

  • 21. marts: Taber Indian Wells Open i USA til Jelena Jankovic med 2-6, 4-6
  • 11. april: Vinder Amelia Island Championships i USA over Olga Govortsova med 6-2, 7-5
  • 8. august: Vinder Danish Open i København over Klára Zakopalová med 6-2, 7-6
  • 23. august: Vinder Canadian Open i Montreal over Vera Zvonareva med 6-3, 6-2
  • 28. august: Vinder Connecticut Open i USA over Nadia Petrova med 6-3, 3-6, 6-3
  • 2. oktober: Vinder Pan Pacific Open i Japan over Elena Dementieva med 1-6, 6-2, 6-3
  • 10. oktober: Vinder China Open i Beijing over Vera Zvonareva med 6-3, 3-6, 6-3
  • 31. oktober: Taber WTA Tour Championships i Qatar til Kim Clijsters med 3-6, 7-5, 3-6
Foto: KELD NAVNTOFT / Scanpix Denmark

2011

Caroline Wozniacki vinder Brussels Open i 2011.

8 finaler

  • 20. februar: Vinder Dubai Tennis Championships over Svetlana Kuznetsova med 6-1, 6-3
  • 26. februar: Taber Qatar Open i Doha til Vera Zvonareva med 4-6, 4-6
  • 20. marts: Vinder Indian Wells Open i USA over Marion Bartoli med 6-1, 2-6, 6-3
  • 10. april: Vinder Charleston Open i USA over Elena Vesnina med 6-2, 6-3
  • 24. april: Taber Stuttgart Open til Julia Görges med 6-7, 3-6
  • 21. maj: Vinder Brussels Open i Belgien over Peng Shuai med 2-6, 6-3, 6-3
  • 12. juni: Vinder Danish Open i København over Lucie Safárová med 6-1, 6-4
  • 27. august: Vinder Connecticut Open i USA over Petra Cetkovská med 6-4, 6-1
Foto: JOHN THYS / Scanpix Denmark

2012

Caroline Wozniacki vinder Korea Open i 2012.

4 finaler

  • 15. april: Taber Danish Open i København til Angelique Kerber med 4-6, 4-6
  • 23. september: Vinder Korea Open i Seoul over Kaia Kanepi med 6-1, 6-0
  • 21. oktober: Vinder Kremlin Cup i Moskva over Samantha Stosur med 6-2, 4-6, 7-5
  • 4. november: Taber Tournament of Champions i Bulgarien til Nadia Petrova med 2-6, 1-6
Foto: JUNG YEON-JE / Scanpix Denmark

2013

Caroline Wozniacki mod Maria Sharapova til Indian Wells i 2013.

2 finaler

  • 17. marts: Taber Indian Wells i USA til Maria Sharapova med 2-6, 2-6
  • 20. oktober: Vinder Luxembourg Open over Annika Beck med 6-2, 6-2
Foto: STEPHEN DUNN / Scanpix Denmark

2014

Caroline Wozniacki efter sin sejr over Roberta Vinci.

3 finaler

  • 20. juli: Vinder Istanbul Cup i Tyrkiet over Roberta Vinci med 6-1, 6-1
  • 7. september: Taber US Open i New York til Serena Williams med 3-6, 3-6
  • 21. september: Taber Pan Pacific Open i Japan til Ana Ivanovic med 2-6, 6-7
Foto: OSMAN ORSAL / Scanpix Denmark

2015

Caroline Wozniacki vinder Malaysia Open i 2015.

3 finaler

  • 10. januar: Taber Auckland Open i New Zealand til Venus Williams med 6-2, 3-6, 3-6
  • 8. marts: Vinder Malaysian Open i Kuala Lumpur over Alezandra Dulgheru med 4-6, 6-2, 6-1
  • 26. april: Taber Stuttgart Open til Angelique Kerber med 6-3, 1-6, 5-7
Foto: MANAN VATSYAYANA / Scanpix Denmark

2016

Caroline Wozniacki kysser trofæet efter sejren i Hong Kong.

2 finaler

  • 25. september: Vinder Pan Pacific Open i Japan over Naomi Osaka med 7-5, 6-3
  • 16. oktober: Vinder Hong Kong Tennis Open over Kristina Mladenovic med 6-1, 6-7, 6-2
Foto: BOBBY YIP / Scanpix Denmark

2017

Wozniacki vinder sæsonfinalen.

8 finaler

  • 18. februar: Taber Qatar Open i Doha til Karolína Plísková med 3-6, 4-6
  • 25. februar: Taber Dubai Tennis Championships til Elina Svitolina med 4-6, 2-6
  • 1. april: Taber Miami Masters i USA til Johanna Konta med 4-6, 3-6
  • 1. juli: Taber Aegon International Eastbourne i USA til Karolína Plísková med 4-6, 4-6
  • 30. juli: Taber Swedish Open i Båstad til Katerina Siniaková med 3-6, 4-6
  • 13. august: Taber Rogers Cup i Toronto til Elina Svitolina med 4-6, 0-6
  • 24. september: Vinder Pan Pacific i Tokyo over Anastasia Pavlyuchenkova med 6-0, 7-5
  • 29. oktober: Vinder WTA Finals i Singapore over Venus Williams med 6-4, 6-4
Foto: EDGAR SU / Scanpix Denmark

2018

Caroline Wozniacki med det synlige bevis på sin triumf i Australian Open.

4 finaler

  • 7. januar: Taber ASB Classic i Auckland, New Zealand til Julia Görges med 4-6, 6-7(4)
  • 27. januar: Vinder Australian Open over Simona Halep med 7-6, 3-6, 6-4
  • 30. juni: Vinder Nature Valley International i Eastbourne, England over Aryna Sabalenka med 7-5, 7-6(5)
  • 7. oktober: Vinder China Open over Anastasija Sevastova med 6-3, 6-3.
Foto: scanpix

2019

Smilet er tilbage hos Caroline Wozniacki.

1 finale

  • 7. april: Taber Volvo Charleston Open, USA til Madison Keys med 6-7 (5), 3-6
Foto: Yong Teck Lim / Ritzau Scanpix