Tauson vinder stor turnering

Clara Tauson nærmer sig førstepladsen på junior-verdensranglisten efter sin sejr i Traralgon.

Clara Tauson har fået den bedst mulige optakt til juniorernes udgave af Australian Open, der begynder i Melbourne om få dage.

Onsdag morgen dansk tid vandt hun den store juniorturnering i Traralgon, Australien. I finalen slog hun Leylah Annie Fernandez fra Canada i to sæt.

I det hele taget har det været nogle overbevisende præstationer fra danskeren gennem turneringen. I sine seks kampe har hun kun tabt et enkelt sæt.

Glæder sig over topseedning

I Grand Slam-turneringen er Tauson topseedet og dermed favorit til at vinde. Hvis hun lykkes med det, vil det være den første danske Grand Slam-triumf for en juniorspiller, siden Caroline Wozniacki vandt Wimbledon i 2008.

Den 16-Ã¥rige dansker har tidligere fortalt, at hun glæder sig til at bære presset som førsteseedet pÃ¥ sig, selvom det er første gang, hun skal spille turneringen.

- Alle vil prøve at slå mig, så det betyder, at jeg skal være rigtig god i alle kampe, for der er ingen nemme kampe.

- Jeg glæder mig super meget. Jeg er et år ældre, og jeg har prøvet det her før nu – ikke lige i Australien, men andre store turneringer. Så jeg tager derned med en forventning om, at jeg kan vise mit bedste, sagde hun til TV 2 SPORT.

Clara Tauson vandt i 2018 fem turneringer, og hun blev kÃ¥ret til Ã¥rets juniorspiller i dansk tennis. Det var tredje Ã¥r i træk, hun vandt den titel.