15-årig komet overrasker igen ved Wimbledon

Amerikanske Cori Gauff er videre til tredje runde ved Wimbledon efter en sikker sejr mod Magdalena Rybarikova.

Sent torsdag aften fortsatte den bare 15-årige amerikaner med at imponere ved Wimbledon.

På bane 1 kunne et hav af tilskuere se, Cori Gauff spille sig sikkert videre til tredje runde efter en sejr på 6-3, 6-3 mod Magdaela Rybarika.

Kampen startede med fin tennis fra begge spillere, og der var var flere gode dueller allerede i første parti. Her formåede Cori Gauff at holde sin serv og tog dermed kampens første parti.

I de efterfølgende partier lykkedes det begge spillere at holde serv, og vi skulle helt hen til det sjette parti, før der blev brudt. Det brud står Cori Gauff for, og derfor var en den 15-årige amerikaner foran 4-2 i første sæt.

Det var i det hele taget ikke mange fejl, der kom fra Gauffs hånd, og det lignede i den grad, at Magdalena Rybarikova var tynget af stortalentets fornemme spil i første sæt.

Der blev ikke rystet på hånden fra Gauff, og hun kunne i overlegen stil sikre en sætsejr på 6-3.

Andet sæt startede ligesom første med partier, hvor de to spillere ikke formåede at bryde modstanderens serveparti.

Men modsat første sæt kom er allerede ved stillingen 1-1 det første brud i andet sæt. Igen var det storspillende Cori Gauff, der brød Rybarikovas serv og bragte sig foran 2-1.

I kampens sjette parti lykkedes det Rybarikova at presse Gauff i hendes serveparti. Men igen viste den unge amerikaner format og med blandt andet et servees ved stillingen 40-40, sikrede Gauff sig partiet og en føring på 4-2 i andet sæt.

Selv efter en times spil fortsatte unge Gauff sit formidable benarbejde, og Rybarikova havde problemer med for alvor at slå amerikaneren ud af kurs.

Begge spillere holdt efterfølgende serv, og det betød, at Cori Gauff ved stillingen 5-3 med et break kunne sikre sejren.

Her lykkedes det endnu en gang Gauff at bryde Rybarikovas serv, og dermed vandt Gauff sættet 6-3, og den 15-årige amerikaner er videre til tredje runde ved dette års Wimbledon.

Efter kampen satte stortalentet lidt ord på dagens sejr.

- Jeg spillede godt især under de vigtige point. Hun (Magdalena Rybarikova, red) servede fantastisk, så det var hårdt at returnere nogle gange. Jeg var indimellem foran 40-15, men så ramte hun bare fire gode server i træk.

- Der er så meget, der foregår. Jeg er stadig chokeret over bare at være her, siger Cori Gauff.

I næste runder venter der Cori Gauff endnu en useedet spiller i skikkelse af slovenske Polona Hercog, der noget overraskende sendte 17. seedede Madison Keys ud af turneringen.