’Ubehagelig spiller’ venter Wozniacki

16x9
Caroline Wozniacki har fået en svær lodtrækning til Rogers Cup. Foto: Tony O'brien / Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki spiller mandag sin første kamp siden Wimbledon. Det markerer starten på sæsonens sidste del.

Caroline Wozniacki møder Yulia Putintseva cirka klokken 20. Se kampen på TV 2 SPORT.

Caroline Wozniacki kommer sandsynligvis på en mental prøve, når hun mandag tager hul på hardcourt-sæsonen.

Ved Rogers Cup i Toronto står Wozniacki over for Yulia Putintseva i første runde. De to spillere ligger henholdsvis nummer 18 og 39 i verden, men det betyder ikke, at Wozniacki per automatik må forventes at være markant bedre end sin kasakhiske modstander.

- Det er en drilsk modstander, Caroline Wozniacki står over for i første runde. Hun har slået Naomi Osaka to gange inden for de seneste måneder, og hun er en ubehagelig spiller, fordi hun godt kan krybe op i hovedet på sine modstandere, fortæller TV 2 SPORTs tennisredaktør Henrik Jensen.

- Putintseva er ikke specielt sportslig på banen, og hun bruger både de ufine tricks og de gode tennistricks til at overrumple sine modstandere. Det kan sagtens blive en svær kamp for Wozniacki, men i en forholdsvis god form bør hun kunne slå Yulia Putintseva.

Wozniacki og Putintseva har mødt hinanden to gange tidligere. De har vundet én kamp hver.

  • 2017: Wozniacki vandt 6-0, 7-5 på hardcourt i Sydney
  • 2016: Putintseva vandt 1-6, 7-6, 6-4 på hardcourt i Melbourne

Vinderen af opgøret skal møde en kvalifikationsspiller i anden runde. Derefter kan de tidligere verdensettere Naomi Osaka og Serena Williams vente i de efterfølgende runder.

Rogers Cup vises direkte på TV 2 SPORT. Se sendeplanen her.

Caroline Wozniackis kamp mod Yulia Putintseva spilles mandag. Forventet kampstart klokken 20.