Wozniacki møder 'en af de stærkeste' i semifinale - bliver ren forsvarskamp

Caroline Wozniacki skal spille op til sit absolut bedste, hvis hun skal besejre den hårdtslående Naomi Osaka i semifinalen i China Open.

Se Wozniacki-Osaka direkte på TV 2 SPORT fra tidligst klokken 13.30.

Caroline kommer på en svær opgave, når hun lørdag eftermiddag skal spille semifinale ved China Open.

Her møder hun nemlig verdens nummer fire, Naomi Osaka, der efter en allerede imponerende sæson kan blive lidt af en mundfuld, ifølge TV 2 SPORTs tenniskommentator Henrik Jensen.

- Det bliver en rigtig hård nød at knække for Wozniacki, hvis hun skal i finalen i China Open. Naomi Osaka er en af de absolut stærkeste spillere på WTA-touren. Hun vandt Australia Open og har lige vundet en stor turnering på hjemmebane i Japan.

- Osaka server vanvittigt godt og slår så hårdt til boldene. Det bliver en ren forsvarskamp for Wozniacki, hvor hun virkelig skal håbe på, at Osaka ikke rammer topformen, mens hun selv rammer sin bedste form. Det er nødvendigt, hvis hun skal vinde det her opgør. Osaka kan alt med en tennisbold, forklarer Henrik Jensen.

Wozniacki er forsvarende mester ved China Open, og har også slået japaneren begge gange, de to tidligere har mødtes. Og statistikken aftvinger Osakas respekt, er danskernen også selv klar over, hvilken udfordring, der venter lørdag.

- Naomi er en dygtig spiller. Hun har en stor serv og en stor forhånd, hun bevæger sig godt, og hun har haft et godt år, så en glæder jeg mig til. Jeg vil gøre mit bedste og spille aggressivt. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at vinde, siger Wozniacki.

- Jeg har aldrig slået hende, så det bliver en meget vanskelig kamp, især da hun er forsvarende mester, fortæller Osaka.

Ifølge Henrik Jensen er Caroline Wozniacki heller ikke helt uden chance i semifinalen efter fire gode sejre indtil videre i turneringen. Men en femte af slagen vil dog kræve, at danskeren ikke lader Osaka kommer for godt i gang i kampen.

- Wozniacki skal få en masse bolde i spil og bruge den selvtillid, hun har med de sejre, hun har indtil videre i turneringen. Og så skal hun også håbe på, at japaneren ikke rammer topformen i semifinalen, for så er der en god chance for, at Wozniacki kan nå finalen, siger Henrik Jensen.

Wozniacki har stadig sin første titel til gode i 2019, og turneringen i Kina er sidste chance, da det bliver hendes sidste i denne sæson.