Tennis

Verdens nummer 620 sender åbent brev til stjerne: - Vi har ikke bedt om din hjælp

Inès Ibbou er ikke tilfreds med den udtalelse, Dominic Thiem er kommet med. Instagram

21-årige Inès Ibbou fra Algeriet har sendt et åbent brev til Dominic Thiem og bedt ham have forståelse for de ofre, hun har gjort.

- Jeg ser ikke, hvorfor jeg skal give dem penge?

Ovennævnte kommentar stammer fra verdens tredje bedste herretennisspiller, Dominic Thiem. Han har nemlig nægtet at donere penge til en fond, som Novak Djokovic har oprettet. Den skal støtte spillere, der ikke kan leve af deres tennis, imens turneringerne er sat på pause på grund af coronakrisen.

Det er ikke på grund af dine penge, vi overlever indtil nu, og ingen har bedt dig om noget. Vi har ikke bedt om din hjælp

Inès Ibbou

Thiem mener dog ikke, at han skal være en del af dette.

- Ingen af de lavere rangerede spillere skal kæmpe for deres liv. Jeg har set spillere på ITF-Touren, som ikke forpligter sig 100 procent til sporten. Mange af dem er ret uprofessionelle. Jeg ser ikke, hvorfor jeg skal give dem penge?, sagde han i slutningen af april til Kronen Zeitung.

- Jeg vil hellere donere penge til folk eller institutioner, som virkelig har brug for det. Ingen spillere har taget noget for givet, vi har alle skulle kæmpe for at komme hertil.

'Krisen afslører, hvem folk i virkeligheder er'

Den østrigske spillers manglende velvilje til at donere penge er ikke blevet taget godt imod af nogle mennesker.

21-årige Inès Ibbou fra Algeriet, der er nummer 620 på kvindernes verdensrangliste, har skrevet et åbent blev og lavet en tilhørende video, hvor hun forklarer, hvor meget økonomi betyder i sporten.

Hun forklarer, hvordan økonomi har bremset hendes karriere, og hvordan hun vil være et andet sted, hvis hun havde de vilkår, Thiem har haft.

- Kære Dominic. I modsætning til dig er der mange, der deler min virkelighed. Lad mig minde dig om, at det er ikke på grund af dine penge, vi overlever indtil nu, og ingen har bedt dig om noget. Vi har ikke bedt om din hjælp. Initiativet kommer fra generøse spillere, som viser deres medfølelse, siger hun i brevet, siger Ibbou i beskeden.

- Denne krise bringer os igennem en svær tid, men den afslører også, hvem folk virkelig er. At hjælpe spillere er at hjælpe tennis med at overleve. Måske vil du spille alene på banen? Dominic, vi beder ikke om meget – bare en lille smule respekt for vores ofre.

Læs det fulde brev her, som Inès Ibbou har delt i en video på sin Instagram

Kære Dominic. Efter at jeg læst din udtalelse, tænkte jeg på, hvor min karriere og mit liv ville have været, hvis jeg var i dine sko. Ja, hvordan er det at være Dominic Thiem?

Så jeg startede med at forestille mig, hvordan det måtte være at have forældre, der kunne træne tennis, da jeg rørte en tennisketsjer for første gang som seksårig. Jeg blev med det samme forelsket i den.

Jeg kan ikke stoppe med at tænke på, at det kunne have hjulpet, men jeg kan ikke bebrejde dig det. Og jeg stoppede med at tænke på det, da vi ikke vælger, hvor vi er født. Jeg indser nu, hvor velsignet jeg er ved at have forældre, jeg elsker overalt i verden og ikke vil bytte for noget.

Du ved, i et land som mit er det ikke let for en kvinde at være atlet. Jeg vil forevigt være mine forældre taknemmelige for at støtte mig og taknemmelig for alle de ofre, de har gjort, så at jeg kunne forfølge min drøm. Hvis du bare vidste, Dominic…

Vi vidste ikke engang, hvilken slags underlag vi spillede på. Var det græs? Var det grus?

Inès Ibbou

Men når jeg ikke havde mine forældre som træner, kunne vi vel i det mindste regne med de lokale faciliteter? Ups. Vidste du, at i Algeriet er ITF juniorer meget, meget sjældne? Og at der ikke er en eneste ITF Pro, ATP- eller WTA-turnering? Der er ikke en eneste træner på internationalt niveau, og der er ikke en eneste indendørs bane.

Jeg ved ikke, hvordan det var for dig, men hvis det regnede i en uge, trænede vi baghånden i træningscenteret - ikke på banen. Og jeg taler ikke engang om faciliteterne eller banerne… Vi vidste ikke engang, hvilken slags underlag vi spillede på. Var det græs? Var det grus?

Men du skal ikke misforstå mig. Dette stoppede mig ikke fra at lave min egen vej og blive en af de bedste spillere i verden som 14-årig. Ligesom dig nåede jeg toppen af ITF-juniorernes rangering.

Jeg nåede ikke top-10, men jeg blev nummer 23 i verden. Det er ikke så skidt for en afrikaner, er det vel? Det var så usandsynligt, at journalister kaldte mig miraklet inden for tennis. Og det er ikke engang en joke. De sagde, at meget få spillere i Afrika havde gjort det før mig – og ingen i mit land havde gjort det.

Måske vil jeg en dag have råd til at give mine forældre en gave – jeg drømmer om den dag

Inès Ibbou

Hvis jeg var en del af din magiske verden dengang, ville jeg helt sikkert have tiltrukket mange sponsorer. Og forbundet ville have holdt hånden under mig, men det skete ikke.

Sponsorer? Adidas? Nike? Wilson? Prince? Head? De eksisterer ikke i Algeriet. Udover nogle lokale virksomheder og andre små sponsorer, modtog jeg kun et minimum for at deltage i juniorernes Gland Slam.

Jeg tænker på, hvor langt jeg ville være nået, hvis jeg var en del af din lukkede cirkel dengang og blev oplært i flere ting. For eksempel omkring hvornår det giver mening at blive professionel. Ingen i Algeriet har en idé om det. Hvordan ville et fair budget have ændret min karriere? Det ville have ændret hele mit liv. Måske vil jeg en dag have råd til at give mine forældre en gave – jeg drømmer om den dag.

Da min karriere var ved at falde fra hinanden, var jeg heldig med at finde folk, der gav mig en hånd, hjalp mig og gav mig udstyr. Jeg kom tilbage på sporet og blev professionel.

Slutter du turneringen med huller i dine sko, som jeg gør?

Inès Ibbou

Jeg tænker på noget, Domonic. Hvordan er det at have en træner? En personlig assistent? En fysioterapeut? En mentaltræner? Dedikeret personale? Jeg lever og rejser for det meste for mig selv, hvor jeg leder efter de billigste flybilletter.

Slutter du turneringen med huller i dine sko, som jeg gør?

Kære Dominic. I modsætning til dig er der mange, der deler min virkelighed. Lad mig minde dig om, at det er ikke på grund af dine penge, vi overlever indtil nu, og ingen har bedt dig om noget. Vi har ikke bedt om din hjælp. Initiativet kommer fra generøse spillere, som viser deres medfølelse.

Denne krise bringer os igennem en svær tid, men den afslører også, hvem folk virkelig er. At hjælpe spillere er at hjælpe tennis med at overleve. Måske vil du spille alene på banen?

Dominic, vi beder ikke om meget – bare en lille smule respekt for vores ofre.