Tennis

Holger Rune møder Løchtes overmand i finalen

Finalen i UTR Leschly Challenge bliver mellem Holger Rune og Christian Sigsgaard, mens Frederik Løchte og Johannes Ingildsen spiller bronzekamp.

Det 17-årige stortalent Holger Rune slog sig lørdag i finalen i den danske invitationsturnering UTR Leschly Challenge.

På det røde grus i Farum blev Johannes Ingildsen besejret med 6-4, 6-2.

I finalen undgår han et møde med den over dobbelt så gamle Frederik Løchte Nielsen. Wimbledon-vinderen fra 2012 i double tabte 6-2, 6-3 til Christian Sigsgaard.

Løchte og Ingilden mødes søndag i en bronzekamp lige før finalen.

Der er 50.000 kroner til vinderen af turneringen, 30.000 til nummer to, 15.000 til tredjepladsen og 5.000 kroner til fjerdepladsen.

Sætsejr på et servees

Ranglistens nummer 827, Holger Rune, kom planmæssigt fra start i semifinalen.

Tre partier spillet i kampen. 3-0 til Rune.

Disse spillere deltager ved UTR Leschly Challenge

Læs mere om deltagerne herunder.

Holger Rune

Holger Rune.

Holger Rune

Alder: 17 år

- Tidligere nummer 1 på verdensranglisten for juniorer
- Vinder af Junior French Open i 2019
- Davis Cup-spiller
- Aktuelt nummer 827 på ATP's verdensrangliste

Foto: Daniel Leal-olivas / Ritzau Scanpix

Frederik Løchte

Frederik Løchte.

Frederik Løchte

Alder: 36 år

- Davis Cup-kaptajn
- Vinder af Wimbledon i double i 2012
- Aktuelt nummer 55 på ATP's double-rangliste

Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

Christian Sigsgaard

Christian Sigsgaard.

Christian Sigsgaard

Alder: 23 år

- Davis Cup-spiller
- Elitedivisionsspiller for Gentofte
- Har spillet college-tennis på University of Texas siden 2016
- Bliver professionel, når der igen åbnes for turneringstennis

Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

Johannes Ingildsen

Johannes Ingildsen.

Johannes Ingildsen

Alder: 22 år

- Davis Cup-spiller
- Elitedivisionsspiller for KB
- Har siden 2016 spillet college-tennis på University of Florida
- Planlægger at blive professionel i sommeren 2021

Foto: University of Florida / Florida Gators

Så kom Ingildsen. Få partier senere brød han også Rune. Spændingen var på vej. Men første sæt ville sidste års vinder af juniorernes French Open ikke lade gå fra sig.

Som et søm i kisten sendte hamrede han første sæt hjem med et servees.

Andet sæt begyndte igen usikker fra Ingildsen. Og ligesom i første sæt skulle det koste. Halvvejs i andet sæt trak Rune fra, og til sidst kunne han selv serve et overbevisende sæt hjem.

Trods nederlaget er Ingildsen stolt over sit spil i kampen.

- Jeg synes, det var meget god tennis, for det var vundne point og ikke fejl. Han servede godt og fik mange førsteserver, hvilket gjorde det svært at breake ham. Han returnerede også godt.

- Jeg spillede i perioder god tennis, men mine starter kostede mig i begge sæt. Det skal jeg arbejde på at gøre bedre, siger han til TV 2 SPORT.

Holger Rune og Johannes Ingildsen siger tak for kampen med en 'coronahilsen'.

Finalisten Holger Rune vil i stedet arbejde på at undgå et dyk i niveauet.

- Jeg startede på rigtig højt niveau, men når man starter så godt, så er det meget nemt at komme til at slappe af. Jeg kom dog godt ud af første sæt og forsøgte at komme tilbage på min gameplan. Jeg synes, jeg kom godt igennem, og det var fed kamp.

Storservede sig til sejren

Tidligere på eftermiddagen var Frederik Løchte Nielsen i aktion mod 23-årige Christian Sigsgaard.

Sidstnævnte viste især stor dygtighed på serverne, som Løchte havde overraskende svært ved at returnere.

Udover en lidt nervøs start fra Sigsgaard var der aldrig tvivl om kampens udfald. Det anerkendte Løchte også efter kampen.

Christian Sigsgaard vandt semifinalen ved UTR Leschly Challenge over Frederik Løchte Nielsen. Video: TV 2 SPORT

- Han var bedre, end jeg var, så det er fair, at han ender med at vinde. Jeg fik ikke spillet på den måde, jeg gerne ville.

- Jeg synes, han servede godt, men jeg var heller ikke i stand til at komme mig i den position, jeg gerne ville. Jeg kunne godt mærke, at koncentrationen manglede lidt i de partier, jeg blev brudt, siger han til TV 2 SPORT.

Christian Sigsgaard er klar til sin første kamp mod Holger Rune.

Vinderen er naturligvis glad for, at det blev til så sikker en sejr.

- Jeg skulle lige finde mig til rette til at begynde med. Men jeg havde en god gameplan og følte, at jeg spillede godt.

- Der var meget liv i grusbanen, så bolden sprang meget godt. Jeg er bare glad for mine server og glæder mig til i morgen. Der bliver det også svært, fortæller Sigsgaard, som for første gang skal spille kamp mod Holger Rune.

Se søndagens bronzekamp og finale på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY fra klokken 14.