Tennis

Frustreret Tauson i nedtur

Clara Tauson røg ud i første runde af WTA 250-turneringen i Bogotá.

For første gang i karrieren var Clara Tauson seedet i en turnering på WTA Touren, men det prædikat formåede hun ikke at leve op til.

Den 18-årige dansker røg nemlig ud i første runde af WTA 250-turneringen Copa Colsanitas i Bogotá til Daniela Seguel fra Chile.

Tauson 1-2 Seguel

  • Første sæt: 6-3
  • Andet sæt: 3-6
  • Tredje sæt: 2-6
  • Tauson var fjerdeseedet i turneringen
  • Seguel er nummer 213 på verdensranglisten

Fem partier i træk

Tauson fik en svær start på kampen, hvor hun to gange i træk blev brudt og kom bagud med 1-3.

Den dårlige start blev dog vendt til lutter positive takter, da danskeren vandt fem partier i træk og dermed første sæt.

Men derfra gik det nærmest kun én vej.

Også i andet sæt blev hun brudt to gange i træk, men her formåede hun ikke at spille sig tilbage. Hun overvandt godt nok to sætbolde ved stillingen 2-5 i egen serv, men efterfølgende servede Seguel sættet hjem.

Store frustrationer

Frustrationerne steg og blev mere tydelige, da spillerne tog hun på det tredje og afgørende sæt.

Igen blev Tauson brudt i to gange i træk og kom bagud med 3-0. To gange kastede hun ketcheren i gruset i vrede og fik en advarsel, da hun hamrede en bold ad hekkenfeldt til.

Frustrationerne kastede på den korte bane et dansk break af sig til stillingen 1-3, men ikke længe efter var stillingen 1-5.

Her spillede Seguel sig frem til tre matchbolde, som alle blev afværget af danskeren, der reducerede til 2-5. I det næste parti blev chilenerens matchbolde ikke reddet.