Wimbledon

’Er det så det værd?’ – Murray er usikker på sin fremtid

Andy Murray skal nu overveje om det hårde arbejde har været det hele værd, efter han røg ud til Denis Shapovalov i Wimbledon.

Med nakken bøjet og øjnene rettet ned mod græsset måtte hjemmebanefavoritten Andy Murray forlade Centre Court fredag aften.

Skotten tabte med 4-6, 2-6, 2-6 til canadiske Denis Shapovalov i tredje runde ved Wimbledon. Den ikoniske turnering skulle være kulminationen på et langt comeback til toppen af tennissporten, efter Murray har været igennem skader og stor hofteoperation.

Men nederlaget og det spil, han leverede i kampen, har fået ham til at overveje sin fremtid.

- Jeg har lavet et så stort stykke arbejde de seneste tre måneder, og i sidste ende gik det ikke, som jeg havde håbet og forventet. Er det så det værd? sagde han på pressemødet efter kampen.

- Det handler blandt andet om al den træning, du laver i træningscenteret, og hvis ikke du er i stand til at træne, forbedre dit spil og spille kampe og turneringer. Det har jeg ikke kunne, og er det så det hele værd?

Murray føler, han kan gøre det bedre

34-årig Andy Murray fortæller, at der er en del af ham, der mener, at det han har fået noget ud af alt det hårde arbejde. Men det skyldes de gode minder, han nu har fra Wimbledon. Men så sluttede kampen, og han sagde til sit team, at han ”ikke var tilfreds med sit spil.”

- Så medmindre mit team og jeg kan finde en måde at få mig på banen i en længere periode og finde en måde, jeg har træne på, så jeg kan være lige så god som de andre, så foregår denne diskussion indtil da, sagde Murray.

- Jeg har lagt en kæmpe indsats i det her, men jeg har ikke kunne træne og forberede mig, som jeg gerne ville. Jeg føler, at jeg kan gøre det meget bedre, end hvad jeg leverede.

Andy Murray har tidligere vundet Wimbledon to gange. Det næste, han arbejder og træner frem imod, er OL.