Skade tvinger Williams til US Open-afbud

Serena Williams døjer fortsat med en baglårsskade og stiller derfor ikke op i US Open.

Når grand slam-turneringen US Open begynder i næste uge, bliver det uden en af tennissportens største profiler på kvindesiden.

Onsdag meddeler Serena Williams nemlig på det sociale medie Instagram, at hun ikke stille op i turneringen i New York på grund af en baglårsskade.

- Efter grundige overvejelser og for at følge mine lægers og medicinske stabs anbefalinger har jeg besluttet mig for ikke at stille op i US Open, så jeg kan tillade min krop at hele efter en baglårsskade.

- New York er et af mine favoritsteder at spiller, og jeg kommer til at savne at spille foran fansene, skriver Serena Williams.

Den 39-Ã¥rige amerikaner har vundet grand slam-turneringen i single i den amerikanske storby seks gange i karrieren. Den seneste sejr var i 2014.

Hun spillede senest en turneringskamp i juni, da hun tabte i Wimbledons første runde.

Læs hele Williams' afbudtekst her: