Han skulle bevise, at han var den bedste nogensinde – i stedet blev det en kæmpe skandale
Verdens bedste tennisspiller er midt i et enormt stormvejr, fordi han ikke er vaccineret. Men ifølge ekspert kan problemerne gøre ham endnu stærkere.
Novak Djokovic spiser efter en stram kostplan, drikker kun varmt vand, mediterer dagligt, og tre gange om ugen sætter han sig tyve minutter under tryk i en æggeformet kapsel, fordi han mener, det forbedrer blodcirkulationen.
Indtil for nyligt var hans utraditionelle livsstil og træningsmetoder noget, der blev anset som ufarlige – små særheder ved tennisspilleren, der er nummer et på verdensranglisten.
Men sådan er det ikke længere. For Novak Djokovics fravalg af vaccinen mod coronavirus er blevet en storpolitisk skandale.
Indtil søndag har den 34-årige tennisstjerne siddet i isolation på et hotelværelse og ventet på, at retten tog stilling til, om han kunne spille med i den turnering, hvor en sejr kunne gøre serberen til den mest Grand Slam-vindende spiller nogensinde.
Den rekordsættende sejr må han dog vente på at få. Søndag har Djokovic fået inddraget sit visum til Australien og må rejse hjem, dagen før Australian Open går i gang.
- Det her er en af de største og mest dramatiske sager i tennishistorien, siger Henrik Jensen, der er tennisredaktør på TV 2 SPORT.
Krammesessioner, telekinese og glutenfri kost
Novak Djokovic har længe været åben om, at hans tilgang til sundhed både er altoverskyggende og alternativ.
Et eksempel er den bosniske Dr. Igor Cetojevic. I 2010 så Cetojevic Djokovic spille Australian Open og var sikker på, at tennisspillerens behov for timeouts skyldtes en for glutenholdig kost. Kort efter mødtes de to, og Cetojevic bad Djokovic løfte sin højre arm to gange, den ene gang mens han med venstre holdt en skive brød mod maven. Øvelsen overbeviste Djokovic om, at hans muskler var svagere, når de var udsat for hvede. Siden har han spist efter en glutenfri kostplan, og året efter vandt Djokovic sin første Grand Slam-titel i Australien.
Et par år senere indledte Djokovic et samarbejde med en spansk mentaltræner, der dyrkede meditation og lange kram. Novak Djokovic har fortalt, at han tror på telekinese, at forurenet vand kan blive renset via tankens kraft, og de seneste år har han allieret sig med livsstilsguruen Chervin Jafarieh.
Den ekstreme livsstil er en del af at dyrke sport på eliteniveau – ellers kan man ganske simpelt ikke være med, lyder det fra Thomas Søbirk Petersen, der professor i bioetik og retsfilosofi, har skrevet en del om sportsetik og er tidligere femdobbelt dansk mester i holdtennis.
Men selv efter elitesportsudøvernes skala er Djokovic "virkelig ekstrem".
- Han er både vildt asketisk og meget eksperimenterende, fordi han er så omhyggelig med sin krop. Hans krop er hans liv. Og det, tror jeg, er vigtigt at forstå i forhold til vaccinespørgsmålet, siger Thomas Søbirk Petersen.
Velgørenhedsturnering blev supersprederbegivenhed
97 af verdens 100 bedste spillere er vaccineret mod covid-19, men den serbiske stjerne fortalte allerede i april i et interview med New York Times, at han ikke ville vaccineres. Først og fremmest, fordi han ikke brød sig om tanken om, at "nogen tvang ham til at putte noget i hans krop".
Det fravalg kan de fleste af os et langt stykke hen ad vejen godt acceptere, fordi det frie valg er vigtigt for os, mener Thomas Søbirk Petersen.
Men ifølge ham forsvinder forståelsen, når fravalget bliver forbundet med en risiko for andre.
Og Novak Djokovic har gjort sig uheldigt bemærket ved at afholde en velgørenhedsturnering på Balkan i juni 2020. Mens stort set hele Europa var lukket ned, og en bølge af smittetilfælde og dødsfald skyllede indover kontinentet, festede og krammede Djokovic og de andre spillere uden at tage højde for afstand eller andre restriktioner.
Turneringen udviklede sig til en supersprederbegivenhed, hvor både tilskuere og spillere – blandt andet Djokovic – testede positiv for covid-19. Selvom han indrømmende, at turneringen var holdt "for tidligt", blev vaccinespørgsmålet derefter mere betændt for Djokovic, siger Thomas Søbirk Petersen.
- Det er der, filmen første gang knækker. En ting er at være erklæret vaccinemodstander. Men noget andet er at være ligeglad med at passe på andre, siger han.
Derfor var det en form for déja-vu, da Djokovic kort inden Australian Open i år lagde billeder op, hvor han – uden mundbind – poserede ved siden af smilende børn og fik overrakt et frimærke, selvom han dagen før var testet positiv for coronavirus.
- Det er svært ikke at tænke, at det er usympatisk og urimeligt, siger Thomas Søbirk Petersen.
Urimeligheden har også fyldt en del op til Australian Open, fordi landet befinder sig i en af de værste smittebølger under hele pandemien. Samtidig har australierne haft en af verdens hårdeste nedlukninger og allerstrengeste rejseregler, og derfor har det skabt røre, at myndighederne i første omgang gav den ikkevaccinerede tennisstjerne dispensation, så han kunne deltage i turneringen.
- Folk spørger jo – med rette – hvorfor en rig sportsstjerne må det, ingen andre må. Når et land laver regler, så bør de være ens for alle og veje tungere end individets valg. Og det er glippet her, siger Thomas Søbirk Petersen.
Den ufejlbarlige rival
Novak Djokovic har vundet 20 Grand Slam-turneringer, hvilket er lige så mange som hans to største rivaler, schweizeren Roger Federer og spanieren Rafael Nadal.
Men det er også den største lighed mellem de tre tennisstjerner – ifølge Henrik Jensen har især Federer en helt anderledes spillestil end Djokovic.
- Blandt tennisromantikere når Djokovic ikke op på siden af tennisguden Federer, der spiller på en elegant måde og aldrig gør noget forkert, siger Henrik Jensen.
Men hvad Federer har i elegance, matcher Djokovic til gengæld i fightervilje, fortæller tennisredaktøren.
- Djokovic er en suveræn verdensetter, der kan noget helt unikt og har en voldsom power og attitude. Og så kan han mentalt gå ind i en vinderzone, hvor han ikke kan tabe, siger Henrik Jensen.
Finalen i Wimbledon i 2019 er et billede på det. Her formåede Djokovic at vinde over Federer, selvom de 14.000 tilskuere heppede på schweizeren.
- Da de råbte "Roger", hørte jeg "Novak", har serberen fortalt.
Tennis med et bagtæppe af krig
Selvom Novak Djokovic ikke har vundet fansenes gunst på samme måde som sine rivaler, er der et sted, hvor han er er det ultimative ikon.
I hjemlandet er den 34-årige spiller, der går under tilnavne som 'Serbinator' eller 'The Djoker', et nationalsymbol.
- I Serbien bliver han dyrket som gud, siger Henrik Jensen.
Opvæksten i det daværende Kosovo har ifølge både Henrik Jensen været med til at forme ham som tennisspiller.
- Djokovic lærer at spille tennis med et bagtæppe af krig. Han har slidt sig til der, hvor han er i dag, og det, tror jeg, sidder i ham – det er ham mod verden, siger Henrik Jensen.
Djokovic har også selv fortalt, at især hans mentale styrke blev grundlagt tidligt, blandt andet da han som 11-årig i månedsvis søgte tilflugt i en kælder i Beograd, mens bombardementerne stod på hver nat.
- På en måde kan man sige, at de oplevelser har gjort mig til en vinder. De gjorde mig stærkere og gjorde mig mere sulten efter succes.
Taberne findes udenfor banen
Novak Djokovics udelukkelse fra Australian Open kommer til præge turneringen, vurderer Henrik Jensen.
- Den her ballade overskygger fuldstændig det opgør, som tennisfans har glædet sig til at opleve. Så de helt store tabere bliver tennisfans og tennissporten, siger han.
Til gengæld tror Henrik Jensen ikke, at manden, det hele handler om, vil tabe noget særligt på skandalen. Tværtimod.
- Djokovic bliver stærkere af det her. Han vil blive vanvittigt motiveret til at vise, at han er den bedste i verden – især hvis han, i sin egen optik, er blevet frataget muligheden for at slå det fast denne her gang. Så det vil blive ekstremt spændende i fremtiden, siger Henrik Jensen.