Wimbledon

Billederne fra stjernens træning med Nadal i baggrunden siger det hele

Nick Kyrgios stjal opmærksomheden, da han brugte sit træningspas på at lege rundt på banen med sin kæreste og ven.

Han er provokatør. Kontroversiel, men en stjerne, der tegner stregerne og maler det store billede ved årets Wimbledon.

Tæt på alt har handlet om Nick Kyrgios, og årsagen er naturlig. Han siger nogle vilde ting, leverer vanvittige scener og spiller tennis fra øverste hylde.

Han er alt det, en turnering har brug for, for han sælger billetter som ingen andre - selvom han også er hadet af mange.

Mandag havde arrangørerne bag Wimbledon for første gang i år givet ham muligheden for at spille på Center Court, og der var så godt som proppet inde på den ikoniske arena.

Her mødte Kyrgios amerikanske Brandon Nakashima i en kamp om en kvartfinaleplads, men det opgør vender vi tilbage til senere.

Den 27-årige australier, der spytter på dommerne, men som ikke spiser kød af ren kærlighed til dyr, stjæler nemlig også al opmærksomheden, selv når han ikke spiller.

Atypiske scener på træningsanlægget

Bedst eksemplificeret ved hans træning på søndagens hviledag, der var alt det, man ikke forventer af en tennisspillers træning.

Aorangi Park, området, hvor spillerne kan træne mellem kampene under Wimbledon, var vidne til to forskellige verdener.

Kyrgios viste sig som sportens nok største legebarn, mens superseriøse Rafael Nadal viste fokus som få.

Kyrgios, der rendte rundt i en sort Dennis Rodman-trøje, brugte sin træning på at lege med sin kæreste, mens Nadal, der naturligvis bar helt hvidt tøj efter Wimbledons ønske, stod og smaskede til bolden i stride strømme.

Og australieren kunne slet ikke få nok af det, der endte med at blive en regulær legetime.

Efter han i lang tid havde stået og spillet ”tennis” med sin kæreste på den anden side af nettet, fandt han på en leg. Og han var helt pjattet med den.

En leg, der gik ud på, at Kyrgios, hans kæreste og agenten, der også er Kyrgios’ bedste ven, skulle trille en tennisbold ned gennem banen og få den til at lande så tæt som muligt på baglinjen.

En simpel leg, og vi spiller bedst af tre bolde, kommanderede en storsmilende Kyrgios.

Da det stod 2-1, blev regelsættet lavet om. Nu spiller vi først til tre point, lød det fra manden i Jordans.

Og sådan fortsatte det ellers. ”One more time”. ”One more time”.

Kyrgios, der også brugte meget af træningstiden på at kaste sig over sin kæreste, kunne slet ikke få nok. Og det fortalte hele historien om spilleren, der ikke er som de andre.

For i baggrunden kunne man ellers se Rafael Nadal, der stod med sin træner og en seriøs hittingpartner og trykkede til boldene i en time.

Alt imens Nick Kyrgios, der selvsagt ikke har en fast træner tilknyttet, da han er faldet i unåde med alle de forrige, hyggede sig med sine venner og sin bedre halvdel.

Dagen inden en historisk stor kamp.

Så er man lige som klar til at betræde Centre Court. Og det var nok til, at alle omkring træningsbanen ville have en autograf efter træningspasset.

Skubber de mørke tider væk

Kyrgios' barnlige, og kærlige, side skal man nok bare forvente at se mere til.

For selvom Kyrgios har været meget i vælten under det igangværende mesterskab, så føler han sig som en forandret mand.

- Der var en gang, hvor jeg blev tvunget ud af en bar klokken fire om natten, dagen før jeg skulle spille mod Nadal på Center Court. Så jeg er kommet langt.

- Forandringen handler om daglige rutiner og folkene omkring mig. Min fysioterapeut er en af mine bedste venner. Min bedste ven er min agent. Jeg har verdens bedste kæreste. Jeg er omringet af så mange mennesker, der støtter mig. Jeg har skubbet alle de her mørke tider væk, og nu kan jeg reflektere over det. Og så hjælper det naturligvis, at jeg er så besat af min kæreste.

Og det er især holdets loyalitet, der vækker noget i Kyrgios.

- Hør, de skal forholde sig til så meget lort fra mig, det er helt sikkert, men de støtter mig bare altid. Det går bare så dybt.

Publikum skulle kun vente ti minutter

Wimbledons hovedbane var forventningsfulde. Endelig havde Kyrgios fået en plads på den største scene efter tre kampe på Court 1 og Court 2.

Og han skuffede ikke. Naturligvis, fristes man til at sige.

Ti minutter af kampen skulle der gå, og så fik publikum på Center Court ellers en Kyrgios-special. Et styks underhåndsserv, og kort efter et flabet skud mellem benene. Helt unødvendigt.

Nick Kyrgios viste små glimt af sin frækhed, da han spillede sig i Wimbledon-kvartfinalen.

Og så var linjen ellers lagt. Troede man.

For det føltes, som om Kyrgios var forvandlet til denne kamp. Måske forventningens pres af at skulle præstere på Center Court spillede et puds, for australieren var i stort set hele kamp lige så stille, som tilskuerne er under duellerne.

Så stille, at man kan høre en knappenål falde ned på græsset.

Aggressionerne var blevet lagt af ude i omklædningsrummet, eller måske havde han bare helt droppet dem alle under søndagens hyggetræning med kæresten, for Kyrgios sagde ikke et ord til dommerne, tilskuerne eller modstanderen.

Center Court holdt med Kyrgios, og for en stund holdt de vejret på vegne af Kyrgios, da han bad om et medical break efter problemer med skulderen.

Australieren kæmpede sig igennem og vandt kampen i fem sæt, hvilket han altid gør, når han spiller femsætskampe ved Wimbledon.

Spillerne sagde tak for kampen, og så startede Kyrgios ellers interviewet med at rose sin modstander. Og derefter roste han publikum. Og til sidst stadion.

Skal bare hjem og have et glas vin

Kyrgios var på en mission, og den handlede i dagens anledning ikke om at være på tværs. Han var bare sikker på en ting, da han stod nede på banen:

- Jeg skal bare hjem og have et glas vin. Det er en ting, der er helt sikkert.

Kampen var igen et billede på, at man aldrig nogensinde ved, hvad man får med Kyrgios. Den ene kamp spytter han på tilskuerne. Den anden kamp "mobber" han sin modstander.

Og så spiller han ellers en eksemplarisk kamp, hvor alt handlede om spillet med den grønne bold.

Én ting er dog konstant, og det er de kritiske spørgsmål til Kyrgios på pressemøderne. Efter mandagens sejr skulle han igen forholde sig til al den kritik, han modtager.

- Jeg er ligeglad. Jeg smiler bare, fordi det er sjovt. Mig og mit hold joker med det hele tiden. Det er hylende morsomt. Når jeg vågner og læser ting, griner jeg bare.

- Nu sidder jeg her i Wimbledon-kvartfinalerne igen, og jeg ved bare, at der er så mange mennesker, der er træt af det. Det er så, så fedt, griner australieren.