Rune fortsætter stime af nederlag
Efter tirsdagens nederlag har Holger Rune nu tabt seks kampe i streg.
I den indledende runde af en ATP-turnering i Hamburg tabte danske Holger Rune tirsdag til hollandske Tallon Griekspoor med sætcifrene 6-7, 5-7.
Dermed udbygger danskeren sin dårlige stime. Han har nu tabt seks kampe i streg siden hans flotte resultat med en kvartfinale ved French Open.
- Rune mangler lidt selvtillid lige nu. Jeg ville gerne have, at han server bedre og har et større våben i førsteserven. Og når han møder en spiller, der server godt, skal han finde nogle våben undervejs, siger TV 2 SPORTs tennisekspert Michael Tauson.
Runes seneste seks kampe:
- French Open (grus), kvartfinale: Tabte 3-1 til Casper Ruud
- Halle (græs), første runde: Tabte 2-0 til Pablo Carreno-Busta
- Eastborne (græs), første runde: Tabte 2-1 til Ryan Peniston
- Wimbledon (græs), første runde: Tabte 3-0 til Marcos Giron
- Båstad (grus), første runde: Tabte 2-0 til Marc-Andrea Huesler
- Hamborg (grus), første runde: Tabte 2-1 til Tallon Griekspoor
Sådan forløb kampen
Holger Rune fik en fin start på opgøret mod hollænderen, der er nummer 47 på verdensranglisten.
Danskeren fik hurtigt brudt sin modstander, men Griekspoor fik siden tvunget første sæt ud i en tiebreak, som hollænderen endte med at vinde efter en tæt duel.
I andet sæt blev det til endnu en tæt affære, men Holger Rune fik ikke styr på sin serv, og det endte med at koste andet sæt og dermed kampen.
ATP-turneringen i Hamburg er en ATP 500-turneringen. Verdensranglistens nummer seks, spanieren Carlos Alcaraz, er topseedet i Hamburg.
Holger Rune var seedet som nummer otte.