Fans forbløffer Alcaraz
Carlos Alcaraz spillede sig i US Open-semifinalen klokken 02.50. Alligevel var der masser af tilskuere på Arthur Ashe Stadium i New York.
Opbakningen matchede på ingen måde tidspunktet, da Carlos Alcaraz og Jannik Sinner blev færdige med deres kvartfinale ved US Open.
Efter 5 timer og 15 minutters tennis var klokken blevet 02.50, før Alcaraz kunne juble over en sejr i fem sæt – turneringens seneste sluttidspunkt.
- Den energi, jeg får her på banen klokken tre om natten er helt urolig. Ved andre turneringer tror jeg, folk ville tage hjem for at slappe af, men her blev de og støttede mig. Det var utroligt, siger Carlos Alcaraz til turneringens hjemmeside.
Kampen endte 6-3, 6-7 (7-9), 6-7 (0-7), 7-5, 6-3, og med en varighed på 5 timer og 15 minutter er det den næstlængste kamp i turneringens historie.
Efter at have sundet sig lidt, fejrede Alcaraz sejren ved at dele souvenirs ud til nogle af de entusiastiske tilskuere. Den 19-årige spaniere forærede blandet andet sine sko væk.
- Det føles godt at være i min første Grand Slam-semifinale. Jeg har det godt med at nå semifinalen her ved US Open. Det er en fed turnering, og tilskuerne er fantastiske. De bedste i verden, vil jeg sige.
I semifinalen skal Alcaraz møde Frances Tiafoe. Den anden semifinale i herrernes turnering står mellem Karen Khachanov og Casper Ruud.
Hos kvinderne bliver det Iga Swiatek mod Aryna Sabalenka ogCaroline Garcia mod Ons Jabeur i semifinalerne.